Mere end et halvt år efter, at Danish Crown besluttede at lukke slagteriet i Hadsund svæver medarbejderne stadig i uvidenhed om, hvad der skal ske med dem. Det oplyser slagteriarbejdernes fagforening NNF.

Onsdag formiddag skulle medarbejderne have haft et møde med produktionsdirektør Søren Eriksen. Men da mødet blev flyttet fra klokken 11.00 til klokken 14.00, blev medarbejderne så frustrerede, at de gik hjem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Klokken 14 har mange allerede fået fri og er gået hjem ovenpå en lang arbejdsdag.  Det er mangel på respekt. Især fordi det besluttende bestyrelsesmøde blev holdt onsdag for en hel uge siden. Vi regnede derfor med at få dommen torsdag i sidste uge, men har stadig intet hørt. Derfor blev aflysningen i dag den berømte dråbe. Folk kan simpelthen ikke kapere mere, siger tillidsrepræsentant Laurids Rasksen.

Medarbejderne samles til møde klokken 6.30 torsdag morgen og op fordrer Søren Eriksen til at dukke op.

De vil gerne have svar på, om Danish Crown står fast på beslutningen om, at medarbejderne skal gå 30-40 kroner ned i løn for at få et nyt job Sdr. Borup.