Af Jens Frandsen

Store værdistigningerne på jord i Sverige er den direkte årsag til, at 26-årige Niels Mikkelsen ikke kan overtage sin fars gård ved Nyköping i Midtsverige. I stedet er den 300 hektar store ejendom blevet solgt, og Niels Mikkelsen har nu sammen med sin far købt et mindre landbrug på Fyn.

Jørgen Mikkelsen, der er Niels Mikkelsens far, anslår, at priserne i det område i Midtsverige, hvor hans gård ligger, er steget med omkring 50 procent, siden han købte det i 2007. Salget af ejendommen betyder en klækkelig fortjeneste for ham, men det er ikke uden vemod, at familien Mikkelsen forlader den svenske ejendom.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er stadig i tvivl om, hvorvidt det er det rigtige, vi har gjort. Vi har haft fire gode år i Sverige, men ingen af vores tre børn skal forfordeles, og da Niels, der har fungeret som driftsleder på gården, ikke kan magte den økonomiske byrde ved at overtage bedriften til markedsprisen, har vi ikke set anden udvej end at sælge ejendommen, fortæller 55-årige Jørgen Mikkelsen.

At han valgte Sverige, da han i 2006 skulle reinvestere de penge, som salget af en ejendom i Danmark indbragte, begrunder han med, at landet sprogligt og kulturelt ikke adskiller sig så meget fra Danmark. Desuden var afstanden også passende.

Den svenske ejendom, Väderbrunn, ligger tæt ved motorvej E4 små 100 kilometer syd for Stockholm. Det tager Jørgen Mikkelsen seks en halv time at køre de 720 kilometer fra hjemmet ved Middelfart til Väderbrunn.

- Og så var jorden ret billig dengang, selvom jeg valgte et af de dyrere områder af hensyn til jordtypen, fortæller han og uddyber:

- Der er stor forskel på boniteten i Midtsverige, og vi har ikke ret mange sten i denne egn. Men jorden er mere lerholdig, end vi er vant til, så man skal passe på, at jorden ikke tørrer ud, for så bliver den hård som tegl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et andet Sverige

Han vil samtidigt fremhæve et andet Sverige som landbrugsland, end det triste indtryk, som en dansk landmandskollega har efterladt i en tidligere artikel i Maskinbladet:

- Det er da rigtigt, at der mangler noget professionalisme i svensk landbrug, siger han og peger på, at klokkeslæt ikke altid overholdes, og at den manglende konkurrence i branchen nok bevirker, at folk tager lidt lettere på tingene, end danskerne er vant til.

- Men jeg har da altid fået mine penge fra foderstoffen 30 dage efter levering, siger han og tilføjer, at priserne på korn ikke er så ringe endda. Han anslår, at priserne for tørt korn ligger fem kroner pr. hkg under det danske niveau.

På andre områder er det efter Jørgen Mikkelsens mening mindre bøvlet at drive erhverv i Sverige end i Danmark.

- Da jeg skulle stille en kornsilo op, kiggede de kommunale folk på papirerne og sagde så, at jeg bare kunne gå i gang. Det ville aldrig kunne ske i Danmark med alle de tilladelser, man skal igennem, siger Jørgen Mikkelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hans søn Niels tilføjer, at det er helt almindeligt i Sverige, at man har sit eget korntørreri, idet nedvisning (Roundup) som i Danmark ikke er tilladt.

- Hvis man ikke selv kan tørre sit korn, vil foderstoffen selvfølgelig tage sig betalt for arbejdet, hvilket giver en dårligere pris.

Niels Mikkelsen er positivt stemt med hensyn til de svenske regler omkring brødkorn.

- Det virker ikke helt rigtigt at sprøjte korn til konsumvarer lige inden høst siger han.

En del af afgrøderne har været økologiske, og her er der ifølge Niels Mikkelsen lempeligere regler i Sverige for samdrift.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi kan godt have økologi og konventionel drift på samme ejendom. Det kræver bare en 25 meters sprøjtefri zone. Desuden må der ikke være sammenfaldende sorter, siger han.