I løbet af 2017 har jeg skrevet i Agro om landbrug i Skåne. I marts skrev jeg om restaurering af vores lokale å, i maj om gødskning, i juli om vådmarker, og i september om økonomien i skånsk landbrug sammenlignet med i dansk landbrug. I dette nummer af Agro vil jeg dels opsummere, dels skrive yderligere om landbrugets økonomi, men ud fra en mere personlig vinkel - i en bylandmands perspektiv, som er det vi har.
Min farfar, som var landmand, sagde: "Der er tre måder man kan miste sine penge på. Heste er den eleganteste, kvinder den morsomste, men landbrug er den sikreste" (jeg beklager et politisk ukorrekt element i dette udsagn, han døde i 1952). På denne baggrund vil jeg forsøge at svare på, om det er muligt at tjene penge på landbrug. Der er helt klart to elementer i dette: Driften og formuen/investeringen.
Læs her et kort uddrag af to afsnit fra artiklen
Investeringen
Da vi var cirka 50 år gamle, indså min hustru og jeg efter mange år med gode lønninger, at vi var nødt til at tænke på formuepleje. Vi er begge landmandsbørn, og vi bestemte os for at investere i landbrug. Formålet var ikke at vi skulle tjene voldsomt på investeringen, vi tænkte snarere på at bo på landet når vi blev gamle. At det alligevel blev til en god investering rent økonomisk, var nok mest held.
Det var lettere sagt end gjort at investere i landbrug. Jordlovene i Danmark var omkring 2005 sådan, at hvis man ikke havde en landbrugsudannelse, kunne man højst købe 30 hektar, og man havde bopælspligt.
Jeg havde i mange år arbejdet i et svensk-engelsk-amerikansk lægemiddelsfirma, og vi havde derfor en vis tilknytning til Sverige. Vi bestemte os derfor for at købe landbrug i Skåne, hvor der ikke var restriktioner på køb. Vi tilbragte megen tid med at se på landbrug i Skåne. Jo mere vi ledte, jo længere kom vi mod sydvest, jo bedre blev jorden, og jo dyrere blev det. I det tidlige forår 2006 købte vi en gård på cirka 50 hektar agerjord, men uden bygninger, ved Grönby cirka 30 kilometer sydöst for Malmö. Senere på året købte vi en nabogård med cirka 20 hektar agerjord. Den havde også et meget fint bygningssæt fra 1846, og begge gårde havde dejlige naturområder. Og der er under en time i bil til centrum af København.....
Driften
Hvis man etablerer sig på et gunstigt tidspunkt, kan man altså tjene på landbrug som en investering. Men hvordan med driften? Her må jeg lægge vægt på bylandmandens perspektiv.
I Sverige taler man om to måder at være bylandmand på, måneskinsbonde og trottoirbonde (fortov hedder trottoir på svensk). En måneskinsbonde har et almindeligt arbejde og forsøger desperat at passe sit landbrug i weekender og om aftenen.. En trottoirbonde er mere begunstiget, han bor i byen og kommer en gang imellem og inspicerer sit landbrug. Vi lander vist selv midt imellem de to måder. Indtil for få år siden havde min hustru og jeg begge fuldtidsarbejde. På grund af landbruget valgte vi at slutte med fuldtidsarbejdet. Jeg arbejder i dag på deltid i et dansk lægemiddelsfirma.
Vi har siden 2006 haft størsteparten af agerjorden forpagtet ud. I de senere år har vi selv haft ansvaret for en mindre del af agerjorden. Hertil kommer naturområder på 15-20 hektar, enge, søer og å, som vi selv passer. Disse områder er på kontrakt med Lensstyrelsen, hvor vi får miljøstøtte på op til 8000 svenske kroner per hektar. Til gengæld er der høje krav til pasningen. Yderligere er der levende hegn, grusveje, bygninger og så videre at passe.
Det er klart, at det gør en stor forskel på økonomien om man forpagter ud eller selv driver landbruget......
I Agro, der udkommer fredag den 10. november kan du læse resten af artiklen.
Men allerede nu kan du læse artiklen ved at klikke her:
Brugernavnet er dit abonnementsnummer, og adgangskoden er dit postnummer.
Ikkeabonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til den.
Der kan bestilles abonnement på http://www.agrar-plus.dk/agro eller telefon 76 20 79 70.
