Stoll går ind i markedet for frontlæssere til traktorer af størrelsen 10 til 50 hestekræfter. Den nye serie kaldes FC Compact Line og består af modellerne FC 250, FC 350 og FC 450. Alle modeller leveres uden parallelføring, FC 450 kan dog fås med mekanisk parallelstyring. 

På de to mindste modeller bliver redskaberne monteret med bolt, og de to største modeller er udstyret med en ramme for hurtigskift af redskaber. Ligeledes er der på de to største modeller mulighed for en tredje ventilfunktion. Skid-steer hurtigskift kan fås som ekstraudstyr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stoll har et redskabsprogram bestående af skovle, gafler, ballespyd, ligesom der også tilbydes hydrauliske gribeskovle. Redskabsprogrammet vil løbende blive udvidet.

Ifølge virksomheden selv kan Stoll levere frontlæssere til stort set samtlige traktorer på markedet.