Nyheder

Manitou topmodel sikrer effektiv halmproduktion

16. okt. | Indrykket af Scantruck A/S

Da MB Maskinstation skulle købe ny teleskoplæsser, valgte de både ud fra maskinens egenskaber og forhandlerens omdømme.

Del artiklen:

Det drejer sig om halm og ikke meget andet hos MB Maskinstation ved Odder. Firmaet opkøber halm hos lokale landmænd og presser det til maxiballer, som sælges til lokale varmeværker eller eksporteres.

- Vi producerer årligt 15.000-16.000 halmballer. Med to pressere er der stor aktivitet, og håndteringen af halmballerne skal være effektivt. Både når vi arbejder i hallerne, og når vi læsser eksportbilerne, siger Morten Bonde, ejer af MB Maskinstation, som denne sommer fik leveret maskinstationens nye Manitou teleskoplæsser.

Valget faldt på modellen MLT1040-145PS L Elite, der er den største model til landbruget i programmet hos den danske importør og forhandler Scantruck A/S. Den har en rækkevidde på godt 6,5 meter, en løftehøjde på ti meter, og en kapacitet på fire tons.

- Vores vigtigste krav til maskinen var, at den skulle have en løftehøjde på 10 meter. Vores gamle teleskoplæsser, som ikke var en Manitou, kunne klare syv meter, men vi ville gerne have længere rækkevidde, når vi skal stable halmballerne i hallerne, forklarer Jesper Jensen, driftsleder i MB Maskinstation.


Stabilt omdrejningspunkt

Parallelt med MB Maskinstation driver Morten Bonde et kloakfirma, som han overtog af sin far i 2015. Det er et vigtigt element i forhold til maskinstationen, idet medarbejderne hyres ind herfra til halmproduktion efter behov. Den nye Manitou er dog købt til maskinstationen, og det er også kun her, den skal anvendes.

- Siden 2015 er kontrakterne til halmkunder eskaleret, så vi har travlt i sæsonen. Vi køber årligt cirka 2.500 hektar halm hos lokale landmænd og presser til os selv, hvorefter vi sælger det som maxiballer. Vi har ti haller, som vi bruger til opbevaring af halm, og der er cirka 20.000 halmballer på lager. Nogle leveres til værker direkte i høst eller leveres ugentligt. Al håndteringen af halmballerne i hallerne og på pladsen sker med teleskoplæsseren, så den skal være klar til opgaverne hele tiden, siger Morten Bonde.

For tiden er der et fint flow til eksportmarkederne trods Covid-19 situationen. I snit ankommer ti lastbiler om ugen til hallerne ved Odder og bliver læsset med halmballer til udlandet. Typisk er aftagerne landmænd og fabrikker i Tyskland eller Holland, som forarbejder halmen til andre produkter.


Tilvalg af Manitou og Scantruck

For Morten Bonde er MLT1040-145PS L Elite den første Manitou, han nogensinde har ejet og arbejdet med. Valget af Manitou skyldes forhandleren bag mærket.

- Jeg kendte kun Manitou af navn, og når det alligevel blev en Manitou, er det i høj grad på grund af Scantruck og deres omdømme. Jeg køber mine maskiner, hvor jeg bliver mødt af fagfolk med ekspertise og erfaring, siger han.

- Vores teleskoplæsser står for 95-97 procent af håndteringen af halmen, og vi kan ikke stå og vente længe, hvis der er et problem med maskinen. Vi er afhængige af et bagland, som kender deres maskiner ud og ind, og som reagerer hurtigt, tilføjer Jesper Jensen.

MB Mskinstation havde tidligere en teleskoplæsser af et andet mærke, som de havde en del problemer med, og forhandleren accepterede i sidste ende at lade handlen gå tilbage.

- Det problem løste Scantruck ved at stille en brugt Manitou - i øvrigt samme model som vores kommende - til rådighed med kort varsel. Så selv om vi skulle vente på vores fabriksnye maskine, var vi hele tiden kørende. Det betød meget for os, siger Jesper Jensen.

 

Optimeret maskine

Den fabriksnye teleskoplæsser ankom til Odder i begyndelsen af august, og den har allerede gjort sig uundværlig. Bogstavet "L" i modelbetegnelsen står for "leveling" og angiver, at forakslen på maskinen kan nivelleres hydraulisk, hvor der arbejdes på et ujævnt underlag. Således optimeres forholdene eksempelvis når eksportbilerne skal læsses hurtigt og effektivt.

Scantrucks sælger har også rådgivet omkring dækmontering for at sikre den optimale stabilitet, når man håndterer cirka 1,5 tons i flere meters højde. Maskinen har også fået tilføjet ekstra arbejdslys, så den også er effektiv, når det er mørkt. Tilføj dertil centralsmøring, joystickstyring, kamera på teleskoparmen samt en hitch-krog og man får en teleskoplæsser, som er optimeret til arbejdet med de 450-550 kg. tunge maxiballer.

- Vi er gået efter stabilitet og en driftssikker maskine, og så spillede det en stor rolle, at det er Scantruck, som står bag Manitou. Alt kan gå i stykker. Det er i den sidste ende servicefolkene og firmaet bag mærket, som gør forskellen for os. Scantruck har et godt omdømme for at være professionelle og dygtige, og det har vi som kunder fået bekræftet. Er der noget med maskinen, er vi hurtigt i gang igen, og det betyder rigtig meget for os, siger Morten Bonde.


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS

Udvalgte PARTNERS produkter

reklame