ISRAEL Ekstrem varme om sommeren og dyrt foder er de to største begrænsninger i den israelske mælkeproduktion. Dernæst kommer høj løn til kvalificeret arbejdskraft, og derfor besluttede den israelske kibbutz, Mishmar HaEmek, sig for godt ti år siden, til at investere i fire Lely robotter.
- Det var de første malkerobotter her i Israel, og betingelserne for at investeringen kunne løbe rundt var, at lønomkostningerne kunne halveres. Det er lykkedes, og samtidig har vi fået et løft i mælkeydelsen. I dag ligger ydelsen på 12.300 kg. mælk pr ko, og allerede i 2008 satte besætningen rekord, ved at være den første robotbesætning med en årsydelse på over 12.000 kg mælk, siger Delum Shalem, der er manager for besætningen i Mishmar HaEmek.
Køerne malkes i gennemsnit 2,9 gange i døgnet, og fedtprocenten ligger på 3,90 procent, mens mælken indeholder 3,35 procent protein. Celletallet ligger for tiden på 230.000 og der arbejdes på at komme under 200.000.
Foderet leveres
Køerne fodres med fuldfoder, som leveres af en fodercentral. Blandingen består blandt andet af hvedehelsæd, majsensilage og lucernehø. En del af kraftfodret er blandet i rationen, men køerne tildeles også kraftfoder i automater samt i malkerobotterne.
- I vinterperioden leveres der kun foder en gang i døgnet, og i den varme sommerperiode fodres der to gange i døgnet, for at minimerer risikoen for eftergæring i foderet. Køerne æder op til 30 procent mere foder om vinteren, end i den varme sommer hvor hver ko drikker omkring 120 liter vand i døgnet. Vi forsøger at nedkøle køerne med ventilatorer, hvor der også tilsættes vand, så køerne nærmest får et brusebad, når de står under ventilatorerne. Men på trods af det påvirker varmen altid ydelsen negativt, siger Delum Shalem.
Køerne er opdelt i fire grupper, og hvis det er muligt er det ene hold forbehold førstekalvskøer og et andet hold er til andenkalvskøer, så grupperne blandes mindst muligt. Køerne har fri adgang til såvel robotter som kraftfoderautomater og foderbord. Ifølge manageren giver den fri trafik rolige køer, hvor en tredjedel af køerne æder, en tredjedel ligger og hviler, og den sidste tredjedel venter ved robotterne.
I besætningen er der store krav til mælkeydelsen, og i gennemsnit opnår køerne kun 2,7 laktion i besætningen.
- Vi forventer at køerne kælver en gang årligt, og vi har en drægtighed på 43 procent ved første inseminering. Men viser køerne ikke noget i de første par laktioner ryger de ud, da en ko der yder under 30 kg mælk ikke rigtig betaler for foderet, siger Delum Shalem.
Har endnu ikke muget ud
Langs foderbordet skrabes der med deltaskrabere, og i resten af stalden er der dybstrøelse. Strøelse er måske så meget sagt, for der anvendes overhovedet ikke halm, og måtten består udelukkende af tørt møg. For at tørre komøget løsnes og blandes det af og til med en rotorharve.
Stalden er fuldstændig åben i sider og gavle, og halvdelen af taget kan åbnes op. Om vinteren åbnes der om dagen, når det er tørvejr, så solen kan udtørre lejearealet. Om sommeren åbnes der om natten, så varmen man komme ud.
Stadig kvoter
Israel har stadig mælkekvoter og Mishmar HaEmek har en kvote på godt 3,2 millioner kg mælk. Kvoten ændres år for år, og først i november måned får besætningen besked på, hvad kvoten er det kommende år.
Israelerne har iagttaget hvad afviklingen af kvoterne i EU har betydet for produktionen og specielt mælkeprisen i Europa, og derfor mener Delum Shalem, at det er bedst at holde fast i kvoterne.
I Israel er der tre mejerier, som betaler nøjagtig samme mælkepris.
