De fleste besætninger har oplevet perioder med manglende ydelse, dårlige reproduktionsresultater eller en stime af køer med mælkefeber. Det skriver Jens Philipsen, kvægdyrlæge, Kvægdyrlægerne Midt ved Kjellerup-Skægkær Dyrlæger I/S i den nyeste udgave af Bovilogisk, der udkommer den 15. juli.
- Oftest forsøges med forskellige tiltag, primært baseret på generelle anbefalinger og erfaringer fra kolleger. Desværre ligner jeres besætninger ikke hinanden, og årsagerne til problemerne er derfor forskellige, påpeger Jens Philipsen.
Han fremhæver, at en mulighed for at komme et spadestik dybere og dermed tættere en korrektion af forholdene uden at spilde ressourcer på generelle anbefalinger er ”at spørge koen” og dermed tage udgangspunkt i, hvordan køerne har det i den enkelte besætning.
Obligatorisk sundhedsrådgivning med kliniske undersøgelser af nykælvere, køer inden goldning og eventuelt huld ved løbning kan give mange værdifulde oplysninger, om hvordan koen har det lige nu, og om hvordan koen har haft det tidligere. Oplysninger der er meget vigtige for at forstå den biologi, der ligger til grund for sygdomsproblemer og eventuelle forskelle eller udsving i mælkeproduktionen eller køernes reproduktion.
Det er derfor helt centralt for rådgivningen, at besætningsdyrlægen udfører dette arbejde på en systematisk og ensartet måde, så vi får den bedst mulige troværdighed i de data, der skal anvendes som grundlag for sundhedsrådgivningen. Data som i langt de fleste besætningen registreres i Dyreregistrering, og dermed også via nogle udskrifter er tilgængelige for andre rådgivere.
Hvilke køer og hvorfor?
Langt de fleste sygdomsproblemer i malkekvægsbesætning ses ifølge Jens Philipsen i perioden omkring kælvning til 100 dage efter kælvning samt lige omkring afgoldning.
De kliniske undersøgelser af nykælvere er derfor målrettet mod de hyppigste sygdomme, som lige efter kælvning er: Yverproblemer, børbetændelse, ketose og benproblemer.
Dyrlægens undersøgelser af køerne giver mulighed for at opdage sygdomsproblemer tidligt i forløbet og dermed sikre en effektiv behandling. Herved undgås langvarige sygdomsforløb og nedsat mælkeydelse i resten af laktationen.
- Før afgoldning er det igen et fint tidspunkt at få tjekket yveret med CMT-test og mælkeprøve, så man om nødvendigt kan nå at gøre noget ved yverinfektioner med en goldbehandling, skriver Jens Philipsen.
Han påpeger endvidere, at huld før goldning sammen med huld lige efter kælvning kan fortælle os om fodringen og energiforsyningen i goldperioden. Huldudviklingen i goldperioden er en vigtig parameter at følge, da huldtab eller huldstigning i goldperioden i mange besætninger kan have en afgørende betydning for omfanget af sygdomsproblemer ved kælvning og i starten af laktationen.
- Har vi også huld ved løbning, kan vi få et billede af, hvordan køerne klarer den negative energibalance efter kælvning, hvilket er afgørende for såvel ydelsesniveau som reproduktionen, understreger Jens Philipsen.
Læs mere i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 15. juli. Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.
