I næste nummer af Bovilogisk, der udkommer den 18. februar, skriver Morten Hansen, mælkeproducent fra Højgård i Vrå om, hvordan der nu prioriteres anderledes på bedriften.

- Efter at have kørt et par år, hvor der var højt fokus på kg mælk pr. ko, har vi nu sadlet lidt om, så fokus er rettet mod at sænke omkostningerne for at udfylde mælkekvoten så billigt som muligt. Kvoten begyndte nemlig at stramme til sidst på sommeren, siger Morten Hansen og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Dengang lå vi på omkring 110 procent kvoteudnyttelse, og da ville jeg ikke give tre kroner for kvoten, og jeg syntes heller ikke, det var så attraktivt at sælge levedyr. Så fokus blev drejet over på at producere billigt og holde en god mælkekvalitet.

Til at starte med blev en del beskyttet fedt taget ud af kraftfoderblandingen. Det medførte et drop i mælk på to til tre kg mælk, men til gengæld steg procenterne drastisk fra 4,00 og 3,40 til omkring 4,10 og 3,60 for henholdsvis fedt og protein. 

- I julen gik vi så over til to gange malkning, så vi nu malker klokken 3.30 og klokken 15.30. Derved mistede vi igen to til tre kg mælk, men procenterne steg yderligere, så vi nu ligger med 4,25 i fedtprocent og 3,65 i proteinprocent, fortæller Morten Hansen og tilføjer:

- Det tyder også på, at vi kan holde celletallet og yversundheden efter dette skift, men vi skal være endnu mere på dupperne for at holde det. Jeg er glad for, at vi har fået en så kraftig forbedring af proteinprocenten − det giver en pæn mælkepris, så kan jeg godt leve med, at årsydelsen falder drastisk. Men ærligt talt så er det lidt træls, at man ikke bare kan producere løs, når man nu lige havde fået dem godt i gang med at malke.

Læs mere i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 18. februar. Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.