På gården Rosenlund i Lynge har Rie og Niels Bodilsen de seneste 10 år været i gang med at opbygge en besætning af irsk dexter-kvæg, som nu tæller et par hundrede stykker.
Frem til 1999 havde de en traditionel malkebesætning, som blev sat ud, og en del af pengene fra salget blev sat i dexter, som er en af verdens mindste kvægracer med rødder langt tilbage i tiden. Man mener, at Dexter er en af de ældste kvægracer, der er bevaret nogenlunde uændret fra vor tidsregnings begyndelse og frem til i dag.
Racen er robust, og dyrene æder næsten hvad som helst. Inklusiv kæmpe-bjørneklo.
- Vi har flere hold af dexter, som bliver brugt til naturpleje rundt omkring i Nordsjælland. De æder det meste og forhindrer på den måde arealerne i at springe i skov eller gro til i bjørneklo. Dexter er faktisk meget glade for bjørneklo. Er det første gang, dyrene er ude for bjørneklo, venter de normalt, indtil planterne er omkring halvanden meter høje. Så bliver de bidt ned. Først bladene, også de store. Og når bladene så er ædt, går køerne i gang med stænglerne, fortæller Niels Bodilsen.
Samarbejde med skov- og Naturstyrelsen
Bjørneklo er imidlertid temmelig aggressiv, så den skyder igen, selv om den er bidt ned til jorden.
- Men blot bladene får en vis størrelse, så bliver de bidt ned igen. Og har køerne prøvet at æde bjørneklo året før, går de i gang, allerede når planterne er en halv meter høje, tilføjer Niels Bodilsen.
- Vi har haft en del dexter-hold ude på arealer, der ejes af Skov- og Naturstyrelsen. I begyndelsen gik aftalen på et bestemt antal dyr pr. hektar, men det fungerede ikke rigtigt. Nogle steder var der føde nok, andre steder ikke. Så nu har vi lært, hvor vigtigt det er, at vi selv kan bestemme, hvor mange dyr et areal kan bære, forklarer Niels Bodilsen.
Det har Skov- og Naturstyrelsen heldigvis kunnet se det fornuftige i, så der går stadig dexter som naturplejere på offentlige arealer i Nordsjælland.
- Samarbejdet med Skov- og Naturstyrelsen fungerer rigtigt godt, og det er meget vigtigt for os, indskyder Rie Bodilsen.
Bredt menukort
Det er ikke nogen guldgrube at udleje kvæg til naturpleje. Slet ikke i Nordsjælland.
- Heroppe har vi hård konkurrence fra hestene, fordi der er så mange, der holder hobbyheste. Så det er kun nogle steder, at vi kan få 500 kroner pr. hektar for at sætte dyr ud. Andre steder ikke. Men vores betingelse er, at ejeren selv hegner arealet forsvarligt og selv passer hegnet, siger Niels Bodilsen.
- På Bornholm og visse steder i Jylland er økonomien i naturpleje bedre, tilføjer han.
Dexter kan bruges som naturplejere på mange forskellige arealtyper. Skov, eng og mark. Ud over bjørneklo tager dexter også gerne småtræer, tagrør og dunhammer, også selv om dyrene skal vade ud i vandet for at få fat i dem. Kamille er de små irere helt vilde med, men også gamle brændenælder, bladene af hyld og naturligvis græs ryger også gerne i vommen. Lysesiv spiser de, hvis der ikke er ret meget andet at få, stargræs er dexter ikke begejstrede for, og kruset skræppe rører dyrene ikke.
Temperamentet under kontrol
- I år har vi for første gang et hold dexter ude i en gammel græsningsskov med meget store, gamle træer. Dæmpegaard-folden i Tokkekøb Hegn. Det er første gang, vi prøver det. Vi har også et hold i Dumpedal, der er en gammel ådal og et hold på agerjord i Bistrup ved Birkerød. Et tredje hold går oppe ved Esrum Sø. Dexter vejer ikke så meget som andre kvægracer, med de har lige så store klove. Så de kan gå på de fugtige arealer ned mod søen, hvor store dyr ikke kan bruges, forklarer Rie Bodilsen.
- I Bistrup går dyrene til gengæld helt inde i et parcelhusområde, men det går fint, tilføjer hun med henvisning til, at dexter tidligere har haft ry for at have et noget iltert temperament.
- Man kan ikke have en besætning på 200 dyr, hvis de ikke er rolige. Så vi har været meget opmærksomme på at tage de mere temperamentsfulde dyr ud af avlen og i stedet avle på de rolige. Så i dag har vi ikke problemer med temperamentet, siger Rie Bodilsen.
Lille race
Dexter er ikke nogen stor race. Hverken i fysisk størrelse eller antal i Danmark. En ko bliver ikke meget over en meter i højden og en tyr kun nogle få centimeter højere. Racen kom til Danmark så sent som i 1986 eller 1987, hvor nogle få dyr var udstillet på Roskilde Dyrskue. Siden er det kun gået langsomt fremad, og der er sandsynligvis højst nogle få tusinde stykker dexterkvæg i Danmark.
Niels Bodilsen har i seks år frem til februar i år været formand for Dansk Dexterforening.
- Foreningen har omkring 100 medlemmer og en gennemsnitlig besætning på landsplan er omkring seks dyr. Langt de fleste er hobbyavlere, men der er også enkelte professionelle landmænd imellem. Os selv, for eksempel, fortæller han.
Planen var fra begyndelsen selv at få slagtet og sælge kødet til private købere, der gerne ville have lidt ekstra.
- Men vi opdagede, at det slet ikke var så nemt at opbygge en kundekreds. Vi troede, at en annonce i lokalavisen i ny og næ var nok, men dér tog vi fejl. Heldigvis stod vi dengang ikke med så mange dyr, der skulle slagtes, så det gik endda, fortæller Niels Bodelsen.
Solid kreds af kunde
Efterhånden bredte rygtet sig imidlertid om det gode dexter-kød fra Rosenlund, og så kom der gang i afsætningen.
- Det er gået fra mund til mund og nu har vi heldigvis en god, solid kreds af kunder, der vender tilbage år efter år. Sidste år slagtede vi 37 dyr, og de blev alle solgt. De fleste dyr bliver delt i sjettedele. Det giver omkring 25 kg til hver køber, forklarer Niels Bodilsen.
Når kødet kommer fra slagteren, opbevares det i en speciel lille kølevogn, der er godkendt af sundhedsmyndighederne til formålet.
- Vi holder kødet på køl, indtil det bliver afhentet. Frosset kød vil vi ikke sælge, for vi vil gerne give kunderne den oplevelse, der er at stå med et stykke kvalitetskød, der dufter dejligt aromatisk. Det er noget ganske andet end at stå med en klump optøet kød, som saften løber af.
De dyr, der ikke slagtes, afsættes til avl eller indgår i opbygningen af besætningen.
