Spildkartofler er der mange af, og de levende knolde kan længe gå hen og give problemer med falsk sædskifte og opformering af skimmel, virus Y og sortben. At komme spildkartoflerne til livs kræver en bred palet af våben for at sikre, at problemerne ikke spøger på marken i en eller flere sæsoner efter, kartoflerne har været dyrket.
I BJ-Agro er direktør og planteavlskonsulent Benny Jensen meget opmærksom på problematikken og gør ofte sine kunder opmærksom på, hvor vigtigt det er at have fokus på bekæmpelsen.