Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

V: Kammeradvokat er det største problem for retssikkerheden

Af Kate Frank Pommer - 14. maj. 2018 KL. 15:06

Preben Bang Henriksen fra Venstre lægger ikke fingrene i mellem, når det gælder den danske retssikkerhed: Der er huller i osten.

Bygholm: Der skal fokus på retssikkerheden for de danske landmænd. Det er der enighed om på landbrugskonferencen på Bygholm Landbrugsskole. Venstres retspolitiske ordfører og medlem af Folketinget Preben Bang Henriksen står for oplægget om retssikkerheden.

Oplægget begyndte med at lange ud efter pressen og en påstand om, at de ikke går nok i dybden, men snarere fokuserer på breaking news.

Dernæst var der lidt mere lyse toner i oplægget, efter Preben Bang Henriksen fortalte om sin baggrund som advokat.

- Danmark er efter min opfattelse det land, hvor vi har den største retssikkerhed, men der er huller i osten og især i jeres erhverv, siger han og kigger ud over forsamlingen.

- Det store hul i osten er, at staten siden 1936 har udpeget advokaten til at være en fast advokat, siger Preben Bang Henriksen.

Han mener, at staten oftere burde bruge lokale advokater, der kender forholdene. Desuden mene han, at borgeren mod staten er en ulige kamp.

- Der er ikke lige adgang til fair justice, når den lokale advokat får en krone hver gang staten får fire kroner. Indtil for får år siden fik staten 33 procent rabat. Måden, den er blevet beregnet, er, at advokaten tænkte på et tal og så trak 33 procent fra og så skrev det tal ned, siger Preben Bang Henriksen og bliver mødt af smågrin og hovedrysten.

- Retssikkerhedsmæssigt er det en ret uheldig situation, når man er i retten og er oppe mod en modstander, der har uanede ressourcer.

det kunne jo være, at en advokat fra Holstebro ved lidt mere om Holstebro end en fra Vester Farigmagsgade, siger han og henviser til Kammeradvokatens adresse i København. Han håber på, at de lokale advokater får flere af de lokale sager, så det ikke er en advokat fra København, der får tjansen i en retssag i den anden ende af landet.

Det største hul er Kammeradvokaten

Man skulle måske tro, at Venstremanden vil fremhæve æmdringer, da Venstre kom til magten, som så mange politikere har for vane. Det skete ikke.

- Fra det øjeblik venstre kom til magten, skete der ikke en skid for at sige det på godt dansk. Det viser, at embedsmændene sidder på magten. Og der er ikke sket ret meget på det her område, siger han og uddyber:

- Sofie Løhde er minister på et ministerien som næsten ingen kan navnet på, og det er her, der skal ske noget, og det er i gang. Det er en vanskelig opgave at forklare embedsmændenem at vi skal lave noget om, og ikke vælge dem, de plejer. De (embedsmændene red.)står bare og måber siger retsordføreren.

Preben Bang Henriksen tog også fat i, at han mener, at det er et problem, at salæret er sat for højt og forkert. Almindleige borgere har ikke råd til at føre en retssag mod staten og Kammeradvokaten. Man skal have en indtægt under 300.000 kroner i husstanden for at kunne søge om fri proces. Han foreslår no cure no pay-modellen, der betyder, at hvis man ikke vinder, så skal der ikke betales sagsomkostninger og henviser til USA, der netop har no cure no pay.

- Vi skal have et andet system, hvor man kan tage fat i en helt ny advokat og lave en aftale om no cure no pay for at der er flere, der kan afprøve sager i rettn, siger Preben Bang Henriksen.

Til sidst rundede han synspunktet om, at hvis staten taber en sag, så bør den ikke kunne tage op igen, da der er brug rigeligt med ressourcer i første omgang, og staten ikke bør kunne trække borgeren gennem endnu en krævende retssag.

- Der er huller i osten og kammeradvokaten er det største hul, og nogle af hullerne i osten kan løses ved, at borgeren får fri proces uanset indkomst, afslutter Preben Bang Henriksen.

Maskinbladet følger konferencen. Følg med på maskinbladet.dk.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame