Støvet danser omkring John Deere 8230 som uden de store problemer rykker afsted med den otte meter brede Väderstad Spirt discsåmaskine i bakkerne uden for Hundborg i Thy.

- Det er lidt en spændende mark, da vi sidste efterår sad alvorligt fast med vores seks furede Kverneland-liftplov med integreret pakker i lavningerne som går ned mod Hundborg mose, men jeg er sikker på, at vi ikke får disse problemer i dag med så-traktoren - for den kommer ikke til at sidde fast.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er før sket, at jeg glemmer at tilkoble firehjulstrækket med den nye dækmontering.

- Bjarne Nielsen, Hjardemål i Thy.

Så hård er udmeldingen fra Bjarne Nielsen, som sidder på førersædet af den grønne og gule traktor, som ikke helt er magen til de øvrige John Deere-traktorer i samme størrelse, som kører rundt i Danmark.

rich-media-2
Bjarne Nielsen fortæller, at han ofte glemmer firehjulstrækket med den specielle dækmontering - traktoren bære så godt oppe, at det ofte ikke er nødvendigt.

Den helt store forskel findes på bagakslen. I stedet for en hjulmontering med tvillingehjul, så sidder der tre dæk på tre fælge, som er svejset sammen på ét nav i hver side af traktoren.

- Løsningen er permanent, da man ikke bare lige sådan afmonterer de seks baghjul, men det er heller ikke nødvendigt, da traktoren aldrig laver andet end at så og harve, fortæller Bjarne Nielsen.

Han fortæller dog, at det våde efterår i 2017 har betydet, at han for første gang kørte fast med såsættet, men hjulmonteringen betød dog, at traktoren var let at få fri igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Glemt at tilkoble

Bjarne Nielsen driver Hjardemål i Thy med 550 hektar landbrugsjord, samt lidt maskinstationsarbejde med blandt andet såmaskinen.

På dagen for Maskinbladets besøg, er Bjarne Nielsen i gang med en såopgave for en kunde, og da vi sidder i førerhuset på John Deere-traktoren og kører op og ned af de til tider ret stejle bakker, falder snakken på, at Bjarne sommetider glemmer at få slået firehjulstrækket til.

rich-media-4
Traktoren kravler uden problemer og ad de stejle bakker uden for Hundborg i Thy - også selvom firehjulstrækket er frakoblet.

- Det er før sket, at jeg er kommet fra vejen, og kørt ind på marken, og først opdagede, at jeg har glemt at tilkoble firehjulstrækket, når jeg er færdig med marken, og er klar til at køre på vejen igen.

Det lyder utroligt, og for at påvise pointen kobler Bjarne Nielsen firehjulstrækket fra, på de ret stejle bakker fra Hundborg by og ned mod Hundborg mose.

Når firehjulstrækket er frakoblet går traktoren blot et par kilometer i timen ned i hastighed - op ad bakken kommer den i imponerende stil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-6
Bjarne Nielsen ved de tre baghjul, som er svejset sammen på én fælg.

- Det er ganske enkelt imponerende, hvad den dækmontering kan gøre, konstaterer Bjarne Nielsen, mens traktoren rykker såmaskinen igennem netop det område, hvor Bjarnes traktor med plov sad uhjælpeligt fast for et år siden.

Godt alternativ

Ideen til triplemontering kom fra bedriftens mejetærsker.

- Jeg fik leveret en ny New Holland-rotormejetærsker til sæson 2015, hvor høsten var utrolig våd. Mejetærskeren blev leveret med en dobbelthjul-løsning, og jeg fik yderligere sat et ekstra hold hjul på som tvillinghjul, for at kunne køre med maskinen. Det var tydeligt at se, hvor godt den kunne bære oppe, og det gav ideen til at prøve det samme med vores så-traktor, fortæller Bjarne Nielsen, som havde en John Deere 8230 på nedslidte dæk forud for sæson 2016.

rich-media-7
I foråret 2016 fik Bjarne Nielsen en ny otte meter Väderstad Spirit, og selvom maskinen er to meter brede end den tidligere såmaskine, som Bjarne kørte med, så har traktoren lettere ved at trække den.

- Jeg ville egentligt have 'normale' tvillinghjul på i form af 2x 710 millimeter dæk i bag og 620 millimeter forhjul. Men efter jeg snakkede om priser med Felix Ratgen, indehaver af Skodborg Dækservice, som foreslog endnu en dobbelthjul-montering, så spurgte jeg, om ikke han kunne levere en triple-løsning til traktoren.

Det kunne godt lade sig gøre, og Skodborg Dækservice leveret tre gange 480 millimeter baghjul, hvor fælgene blev svejset sammen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Løsningen blev betydeligt billigere end traditionelle tvillinghjul, og desuden betydelig smallere end en løsning med tvillinghjul.

Hvis Bjarne Nielsen havde valgt en løsning med 710 bagdæk og tvillingehjul ville bredden på traktoren blive 4,35 meter, mens løsningen nu er 4,13 meter bred.

- Traktoren er sporet helt ind, og hvis den ikke var det, ville maskinen med de traditionelle tvillingehjul blive 4,6 meter bred, og det er alt for meget, da vi har en del vejtransport, så er en bredde på knap fire meter mere acceptabelt.

Punktering?

Løsningen er dog også en tung løsning, som Bjarne Nielsen påpeger, som nok det eneste negative ved triple-løsningen.

Normalt vejer John Deere'en 10,5 ton, men med denne løsning er vi helt oppe på 14 ton totalvægt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På spørgsmålet til en punktering på ét af dækkene, indrømmer Bjarne Nielsen dog, at det kan blive en udfordring.

- Skodborg Dækservice mener nok de skal få dækkene lappet sammen, uanset hvilket dæk der er tale om, men da der er ens lufttryk i alle hjul, og de alle er forbundet med en kuglehane, så kan de lukkes, og jeg kan køre videre, indtil vi får traktoren på værkstedet - for en lapning ude i marken tror jeg er umuligt.

rich-media-10
Samtlige hjul er forbundet med en kuglehane, så de køre med samme lufttryk. På den måde kan Bjarne også køre videre ved en eventuel punktering.