Udtrykket "Der blæste en weldig wind den daw ude fra west" blev taget helt bogstaveligt hos Løkkes Maskinfabrik A/S i dag. Fabrikken har produceret og solgt ikke mindre end 50 store 50 hk eldrevne blæsere til én og samme kunde, og for at markere den imponerende ordre blev alle blæsere linet op foran fabrikken i dag.

Ret vildt

Samtlige 50 blæsere er på 50 hk, hvilket er den største el-drevet blæser der bliver produceret. Blæsernes samlede ydelse ligger på cirka 3.000.000 m3 luft pr. time, de har en samlet vægt på 49.250 kg, og når de står linet op ved siden af hinanden, som de gjorde det i dag, så fylder de 110 meter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Projektkonsulent fra Løkkes Maskinfabrik A/S, Jacob Aarlit Gade fortæller, at blæserne er bestilt af en god udenlandsk kunde, som virksomheden har handlet med i en længere periode.

- Men vi plejer at få ordrer på ti blæsere ad gangen, så denne gang er det ret vildt, fortæller Jacob Aarlit Gade.

Blæserne skal sendtes til Thailand, hvor de skal bruges til at tørre nyhøstet ris med.

Optimisme at spore

Blæserne er produceret hos Løkkes Maskinfabrik A/S, hvor der også produceres komplette systemer og komponenter til transport, tørring og opbevaring af korn og frø til dansk og udenlandsk landbrug.

Lige nu er der cirka 50 ansatte på fabrikken, og Jacob Aalit Gade fortæller, at selvom det i medierne lige nu lyder til at pilen peget lidt i den negative retning i dansk landbrug, så oplever man hos Løkkes Maskinfabrik snarer en del positive handler for tiden.