Kalvedødeligheden i danske malkekvægsbesætninger er kun reduceret med nogle få procentpoint gennem de seneste 15 år på trods af flere kampagner iværksat af kvægbranchen og udbredelse af intensive rådgivningsaftaler.

I de 15 år har dødeligheden varieret mellem 7,8 og 9,7 procent for kalve i alderen 1 - 180 dage. Dødeligheden er højest blandt jerseykalve.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landbrug & Fødevarer har et erklæret mål om at reducere kalvedødeligheden til 5,5 procent inden udgangen af 2018. Mange besætninger ligger i dag væsentligt over denne grænse.

Det er vigtigt for erhvervets image at holde kalvedødeligheden så lav som muligt. Samtidig resulterer en høj dødelighed i økonomiske tab for kvægbrugere.

Diarré og lungebetændelse er de dødsårsager, som hyppigst er indberettet af landmænd.

For at få et mere præcist billede har Dyrlæger & Ko gennemført en undersøgelse, hvor vi obducerede 77 kalve, som døde eller blev aflivet i perioden fra oktober 2014 til marts 2015.

Vores undersøgelse viste, at der desværre var en stor grad af uoverensstemmelse mellem egentlig dødsårsag og landmandens valg af behandling (brug af besætningsdiagnose). Og med forkert behandling kan det være mere end svært at få dødeligheden ned.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Blandt kalve døde af tarmbetændelse (diarré) var godt halvdelen i korrekt behandling med elektro-lytter med mere, mens resten enten var i behandling for lungebetændelse eller aldrig havde modtaget nogen form for behandling.

Ved kalve døde af lungebetændelse var lidt over halvdelen i behandling for lungebetændelse, og resten var ubehandlede eller i behandling for tarmbetændelse.

Endvidere var 50 procent af kalvene med ikke-infektiøse sygdomme, som for eksempel mangelsygdomme og medfødte misdannelser, behandlet (unødvendigt) mod en infektionssygdom med antibiotika.

Sammenligning af obduktionsresultaterne med landmændenes diagnoser viser med tydelighed, at obduktioner kan bidrage med værdifulde oplysninger til afklaring af sygdomsforløb og dødsårsager på enkeltdyrsniveau. Landmændenes egne diagnoser fortæller ikke nødvendigvis hele sandheden.

Læs mere i Bovilogisk

Læs mere, i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 19. februar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Har du abonnement på bladet, kan artiklen allerede nu læses på www.bovilogisk.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen - klik her.

Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.