Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Rekordmange vil være jordbrugsteknolog

Af Maskinbladet - 8. jul. 2019 KL. 09:40

I år kan Danmarks største uddannelsessted for jordbrugsteknologer melde om et rekordhøjt antal ansøgere.

I alt 203 har søgt om optagelse på uddannelsen til jordbrugsteknolog på Erhvervsakademi Aarhus.

Det er 21 flere ansøgere end sidste år og svarer til en fremgang på 12 procent, viser beregninger fra erhvervsakademiet baseret på data fra optagelse.dk den 5. juli, hvor fristen for at søge ind på en videregående uddannelse via kvote 1 udløb.

Uddannelseschef Lars Villemoes glæder sig over fremgangen. Ifølge ham skyldes det formentlig den gode beskæftigelse inden for landbrugsspecialerne og en større bevidsthed om, at en videregående uddannelse giver langt større og bredere jobmuligheder.

- Det er glædeligt, at så mange har fået øjnene op for, at vi har en god uddannelse, og at man på to år kan tage en videregående uddannelse og få fodfæste på jobmarkedet. Uddannelsen er en attraktiv videreuddannelsesmulighed for faglærte landmænd, der for eksempel ønsker at blive rådgivere, selvstændige erhvervsdrivende eller sælgere, siger Lars Villemoes.

Teknologer i høj kurs

Ifølge jordbrugsteknologernes faglige organisation, JID, der organiserer 1.300 teknologer i Danmark, har arbejdsløsheden for denne faggruppe ligget stabilt lavt gennem flere år. Den aktuelle ledighedsprocent er 3,7. Men mange teknologer er i disse år på vej på pension og efterlader et behov for nye. Det siger JID-formand Uffe Pilegaard Larsen.

- Der er rigtig gode beskæftigelsesmuligheder for jordbrugsteknologer i landbrugssektoren og den offentlige sektor med blandt andet miljøarbejde, tilføjer han.

Jagter mere viden

En af de mange ansøgere til uddannelsen som jordbrugsteknolog på Erhvervsakademi Aarhus er 22-årige Mikkel Landmark fra Aarhus. Han er allerede uddannet landmand og produktionsleder.

- Jeg har været ude og arbejde i nogle år blandt andet som fodermester i Viborg, og har jeg længe ønsket at videreuddanne mig for at få mere viden. Jeg overvejede at blive agrarøkonom, men jordbrugsteknologen giver mig flere muligheder, hvis jeg vil uddanne mig videre, mener Mikkel Landmark, der har søgt ind på økonomi-linjen.

Han er opvokset på en mindre kvægbedrift ved Vejen, og lykken er gjort, hvis han en dag også bliver selvstændig.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame