Denne artikel er særligt baseret på flere indlæg i landbrugsmedierne de seneste uger om generationsskifter og arbejdskraftens beskaffenhed, og er en opfølgende kommentar til artiklen i Maskinbladet den 11. maj 2018 om betinget akkord med udskydelse af tidspunktet for underskudsbegrænsning.
Nedsat bo- og gaveafgift
Som et led i finanslovsforhandlingerne i 2016 blev det vedtaget at aftrappe bo- og gaveafgiften fra 15 procent til 5 procent. Denne nedsættelse af bo- og gaveafgiften var ikke generel, men forudsatte, at der var tale om bo- eller gaveafgift i forbindelse med et familiegenerationsskifte. Persongruppen, der omfattes af de nedsatte regler for bo- og gaveafgift, er derfor identisk med den persongruppe, der vil have mulighed for at afstå en landbrugsbedrift med skattemæssig succession efter kildeskattelovens regler:
- Afdøde/gavegiveren har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for dødsfaldet/gavens givelse ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af kapitalandele i et kapitalselskab, der direkte eller indirekte har ejet virksomheden i den anførte periode
- Afdøde/gavegiveren eller disses nærtstående har i mindst et år af afdødes/gavegiverens ejertid deltaget aktivt i virksomheden, enten ved i personligt ejet virksomhed at have deltaget i driften af virksomheden eller i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform at have deltaget i selskabets ledelse.
Det var særligt kravet om sælgers aktive deltagelse i ledelsen af virksomheden i mindst et år, der gav anledning til fortolknings- og forståelsesudfordringer.
Aktiv deltagelse i driften
Skatteministeriet har ved et notat af 30. april 2018 på baggrund af et af advokat Michael Serup på foranledning af Landbrug & Fødevarer udarbejdet responsum af 30. oktober 2017 bl.a. konkluderet følgende:
- Som overordnet betragtning forudsætter nedsat bo- og gaveafgift, at den afstående ejer eller dennes nærtstående har deltaget i virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang. Deltagelseskravet skal som udgangspunkt vurderes i forhold til overdragerens deltagelse i den enkelte (del)virksomhed, der overdrages.
Skatteministeriet fastslår, at der grundlæggende er tale om, at der skal foretages samme vurdering af deltagelseskravet som efter anpartsreglerne i personskatteloven, hvor en personlig arbejdsindsats på 50 timer månedligt anses som væsentlig deltagelse. Skatteministeriet fastslår dog også, at der skal foretages en samlet konkret vurdering i forhold til den overdragede virksomhed, hvor de 50 timer er et udgangspunkt for vurderingen, men der gælder ikke en absolut mindstetærskel. Det fastslås i tilknytning hertil, at der ikke er krav om, at arbejdsindsatsen præsteres ligeligt hen over året, og at også deltagelse i for eksempel et gårdråd med tilsvarende opgaver som bestyrelsen i et kapitalselskab kan indgå i vurderingen af, om der er tale om deltagelse i virksomheden i ikke uvæsentligt omfang.
Deloverdragelser
Deloverdragelse Hvor der alene sker overdragelse af en del af virksomheden, er der ikke krav om, at deltagelseskravet udelukkende relaterer sig til den overdragede del af virksomheden.
Hvor en virksomhed drives ved grendrift, eventuelt såvel i form af traditionelt landbrug, hvad enten det er en svinebedrift eller en malkekvægsbedrift, i kombination med eksempelvis skovbrug eller maskinstationsdrift, vil de tre driftsgrene som udgangspunkt blive anset som én samlet virksomhed i forhold til deltagelseskravet i boafgiftsloven. Det vil være udgangspunktet. Udgangspunktet kan alene tænkes at kunne fraviges, hvor det - ikke blot internt, men også eksternt - er tilkendegivet, at de enkelte virksomhedsgrene de facto drives som tre selvstændige virksomheder.
Glidende generationsskifte
Kravet til aktiv deltagelse i driften modificeres i de tilfælde, hvor der gennemføres et glidende generationsskifte. Hvis et glidende generationsskifte gennemføres i form af to i princippet separate overdragelser, anfører Skatteministeriet, at der ved vurdering af deltagelseskravet vedrørende den seneste af de to deloverdragelser også kan tages hensyn til sælgerens deltagelse i driften af den først overdragne virksomhed, forudsat, at overdragelsen ikke sker som led i overgang til at drive en helt anden virksomhed. Den overdragne virksomheds karakteristika må derfor ikke ændres ved overdragelsen.
Udenlandske medhjælpere
Er for mange udenlandske landbrugsmedhjælpere hæmmende for generationsskifter?
I landbrugsmedierne har det været fremført, at generationsskiftet i landbruget hæmmes af, at cirka en tredjedel af medarbejderstaben er udenlandske statsborgere. Det skulle angiveligt være medvirkende årsag til, at antallet af kvalificerede unge (danske) medarbejdere ikke er tilstrækkeligt stort til at udgøre rekrutteringsgrundlaget for fremtidige ejere af landbrugsbedrifter. Spørgsmålet er dog, om der er hold i denne antagelse.
Også i industrien, herunder i landbrugets følgeindustri (slagterier), opleves en betydelig kvote af udenlandske medarbejdere - på enkelte slagterier over en tredjedel af den samlede medarbejderstab i produktionen. Det synes ikke hidtil at have hæmmet ledelsesrekrutteringen til slagterierne. Det er mit postulat, at sådan vil vi også opleve det i forhold til det egentlige landbrugserhverv. Med det faldende antal bedrifter, vi har oplevet det seneste årti - en tendens, som må forventes at fortsætte - vil antallet af selvejerlandmænd falde drastisk, men det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at der ikke skal uddannes medarbejdere til at indtage lederstillinger i landbrugserhvervet. Driftsledende stillinger er imidlertid ikke synonymt med selveje. For en udenforståendes betragtning synes udviklingen at gå i den rigtige retning med en styrkelse af samarbejdet og endog egentlige fusioner mellem traditionelle landbrugsskoler og erhvervsskoler. Det tegner positivt for uddannelsesniveauet i landbrugssektoren, og det er nu engang ikke en grundlovssikret ret, at man skal være dansk statsborger for enten at være selvejerbonde eller driftsleder inden for landbruget.
Endelig dom
Endelig dom - betinget akkord - udskydelse af tidspunktet for underskudsbegrænsning
Den i Maskinbladet den 11. maj 2018 refererede og kommenterede Vestre Landsretsdom er nu endelig, idet dommen ikke er anket til Højesteret. Som anført i artiklen giver dette betydelige muligheder for at fremme rekonstruktioner i landbruget, særligt med henblik på fortsat drift.
