Den skrå motorhjelm på MF 5400 giver et godt udsyn til frontlæsseren. Som noget nyt i segmentet omkring 1q00 heste kan traktoren leveres med integreret frontlift.

Sima

Massey Fergusons nye 5400-serie er klar

Massey Ferguson giver debut til en ny serie af firecylindrede Massey Ferguson-traktorer i segmentet omkring 100 hestekræfter

 

De runde lygter og den smarte og afrundede front signalerer et tydeligt familieskab med topmodellen, 8600-serien fra Massey Ferguson.

Men hvor der buldrer en voldsom Sisu motor under hjelmen på de store modeller, ligger der en firecylindret Perkins motor under den skrånende hjelm på den nye 5400-serie. Motoren opnår maksimal moment allerede ved 1.400 omdrejninger i minuttet.

De fire modeller får betegnelsen 5420, 5430, 5440 og 5450. Motorydelsen kommer til at ligge fra 82 til 107 hestekræfter.

Som noget relativt nyt i det segment tilbyder Agco den nye traktorserie med integreret frontlift. Frontliften har en kapacitet på 2,5 ton.

Traktoren får en 16x16 Dyna 4 transmission. Bortset fra ved igangsætning behøver føreren ikke at træde koblingspedalen ned for at betjene transmissionen. Transmissionen er med fire gruppegear og fire powershift-trin i hvert gear.

Elektronisk liftkontrol

Trepunktsliften løfter 4.300 kg og betjenes elektronisk. Også omdrejningstallet på traktorens kraftudtag indstilles elektrohydraulisk fra førerkabinen. Traktoren kan leveres med pto-udtag til både 540 og 1.000 omdrejninger i minuttet.

Du kan læse mere om den nye serie i næste udgave af Maskinbladet, der udkommer på fredag 25. februar.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
søren
21. feb 2011 kl. 18:58

ja  det  er  en  flot  snude!! ligesom  de  helt  store!!nu  mangler  man  bare  at  få  den  samme  snude  på  dem  fra  ca  107 hk  til  ca  250 hk!!  fordi  dem  der  er  på  de  nuværende  modeller  ikke  er  for  kønne  at  se  på!!  men  den  ny  her  ser  godt  ud:) 

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke