Hvis man står og skal have en ny kornvogn i fremtiden, så er der mere end blot spørgsmålet om en fransk bagsmæk eller ej, afskub eller tip, samt størrelse man skal have med i overvejelserne:

Efter 2025 kan traktorer ikke længere kunne leveres med ét udtag til et en-strengs bremsesystem. Hos Maskinhandler Indkøbsringen (MI) har man importen af Krampe samt Mis egen vognprogram, og begge vognproducenter kan allerede nu leve op til fremtidens-krav

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ønsker man at købe en kornvogn, som man skal køre med i 10 til 15 år, så er der ingen tvivl om, at man skal gå efter luftbremser

- Jakob Nannberg Scheel, produktchef hos MI.

- Vi kan levere to-strengs bremse-system med luft, samt en kombinations løsning med et et-strengs hydraulisk-bremsesystem sammen et to-strengs luftbremsesystem på samme vogn, fortæller Jakob Nannberg Scheel, som er produktchef for transportudstyr hos MI.

Han fortæller, at tyske Krampe oplyser, at hvis efterspørgslen på to-strengs hydrauliske bremser bliver stort nok, vil man udvikle det til vognene, men ellers vil den tyske producent fortsætte med to-strengs luftbremser.

Hvor længe skal den køre?

Efter 2025 må vogne med en-strengs-bremsesystem stadig lovligt køre på landevejene, men køber man en ny traktor efter 2025, så er der ikke en en-strengs-hydraulisk bremse-udtag monteret.

- Derfor skal man investere i vogne efter maskinstrategi. Køber man en vogn nu, som man vil have i mindst 10 år, og man ofte skifter traktoren ud, så skal man helt klart overveje luftbremser på vognen allerede nu.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis man vælger et luft-bremsesystem frem for hydrauliske bremser, er det blot 3.000 kroner mere i indkøb der udgør forskellen, men ønsker man kombinationssystem, løber prisen op i 6.900 kroner i indkøbspris.

Bremser altid

Jakob Nannberg Scheel fremhæver flere fordele ved luftbremserne, hvor man blandt andet altid er sikker på, at bremserne får hold på vogntoget:

- Det betyder dog også, at luftbremserne har samme effekt, om vogntoget er tomt eller fyldt.

Derfor kan det være en rigtig god investering at tilkøbe en lastafhængig-ventil til vognen med luftbremser, så den tilpasser bremsetrykket ud fra lasten på vognen.

Han påpeger, at luftaffjedring også pludselig er en mulighed med luftbremser på vognen, men at det absolut vil ligge i den dyre ende:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis man ønsker meget høj komfort, og måske køre meget på landevejen med vognen, så er pengene godt givet ud. Han gør desuden opmærksom på, at Krampe-vognene er EU-godkendt i hele Europa, og dermed allerede nu lever op til kommende krav i 2025.

- For EU-kravene stiller ikke kun krav til bremser men også trækstang, bagkofanger, tipcylinder og en række andre områder på vognene.