KOMMENTAR
Mens der kan stilles spørgsmålstegn ved regeringens resultater - eller snarere mangel på samme - siden folketingsvalget, så gælder det netop ikke på landbrugs- og fødevareområdet.
Regeringen har, som lovet inden valget, med Landbrugspakken og Naturpakken levet op til sine valgløfter, og for de danske landbrugere har regeringen løst en lang række af de problemer, der har redet fødevareområdet som en mare i årevis.
Det gælder blandt andet fjernelsen af randzonerne og de nye gødskningsregler, der vil stille danske landmænd mere lige i konkurrencen med deres udenlandske konkurrenter.
Der er derfor ikke noget at sige til, hvis den danske landbrugssektor sender varme tanker mod først og fremmest tidligere minister Eva Kjer Hansen og siden den nuværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
Politisk mareridt
For Eva Kjer Hansen blev forløbet af forhandlingerne om Landbrugspakken et politisk mareridt, der endte med, at hun valgte - eller blev tvunget til - at trække sig tilbage fra ministerposten, efter at De Konservative lod sig spænde for den socialistiske vogn i kampen mod hendes beregninger.
Hun forlod sin ministerpost med oprejst pande. De Konservative begik et politisk mord, de ikke kan være stolte af.
Men det er dybt bekymrende for landbrugssektoren, hvis et kommende folketingsvalg skaber rødt flertal. De røde partier med Socialdemokratiet i spidsen har ikke lagt skjul på, at de ønsker at rulle Landbrugspakken tilbage på en række grundlæggende områder, når de får magten tilbage.
Prügelknabe
Dermed kan dansk landbrug ende som reel politisk prügelknabe, der uden fast kurs kommer ud på en farefyldt sejlads med mange skær i farvandet.
Om det så også sker, kan kun tiden vise. Det er ingen ny forteelse i dansk politik, at partier, når de kommer til magten, bedriver politisk hæleri og viderefører skatter, afgifter og anden lovgivning, de ellers har været imod, men nu bakker op om.
Uforløste ender
Ser man tilbage på det forgangne folketingsår, slår det igennem, at der er mange uforløste ender. Lars Løkke Rasmussen har skubbet problemerne ud til efteråret, og der tegner sig et både travlt og spændende politisk efterår, hvor statsministeren skal forsøge i høj sø at styre regeringsskibet forbi mange undersøiske skær med risiko for, at skibet forliser.
Med tanke på de mange udfordringer, regeringen står overfor, må sandsynligheden for et nyt folketingsvalg være relativt høje. Arbejdsmarkedsreformer, skattereform, integration, flygtningestop, uddannelse og andre uafklarede sager nærmest hober sig op til efteråret.
Bastant DF-melding
Flere politiske iagttagere på Christiansborg mere end antyder, at Lars Løkke Rasmussen trækker tiden for at sidde så længe som statsminister som muligt - med deraf følgende høj indkomst - fordi han har erkendt, at det bliver nærmest umuligt at skabe flertal for de reformer, han har bebudet.
Senest kom Dansk Folkepartis bastante melding om ikke at ville stemme for regeringens planer for at erstatte PSO-afgiften med en forhøjelse af bundskatten og lavere lønmodtager fradrag. En finansiering begge regeringens to andre støttepartier, Liberal Alliance og De Konservative har undsagt.
Panikken breder sig i V
Parti for parti er det meget forskelligt, hvordan den politiske stemning udmønter sig. I regeringspartiet Venstre begynder panikken så småt at brede sig under overfladen. Udadtil står man sammen, men reaktionerne blandt vælgerne på regeringens bebudede 2025-plan bliver afgørende for, hvor lang line såvel folketingsmedlemmerne som det kommunale bagland giver Lars Løkke Rasmussen.
Sagt på en anden måde - hvis ikke meningsmålingerne begynder at vende i løbet af sommeren og det tidligere efterår, står mange folketingsmedlemmer og ikke mindst borgmestre rundt om i landet til vælgerlussinger ved næste års kommunalvalg.
Det kan fremkalde et nyt oprør mod Lars Løkke Rasmussen, og det er meget usikkert, om han endnu en gang vil kunne modstå presset.
S leder efter flertal
Socialdemokraterne er gået i venteposition i sikker forventning om, at det kun er et spørgsmål om tid, før de igen kan trække i ministerdresset.
Spørgsmålet er bare i stigende grad, hvor Socialdemokraterne vil finde deres flertal. Ikke mindst på flygtningepolitikken har der åbnet sig en afgrundsdyb slugt i forhold til De Radikale, Enhedslisten, SF og Alternativet.
Så afgrundsdyb at flere og flere socialdemokrater mener, det er realistisk med en socialdemokratisk regering med støtte Dansk Folkeparti, eller måske ligefrem regeringsdeltagelse af DF.
DF tager det roligt
Dansk Folkeparti er fortsat en historie i sig selv. De tager det helt roligt, at partiet siden valget har mistet nogle få mandater i meningsmålingerne.
Al erfaring viser nemlig, at når det først går løs i valgkampen, strømmer vælgerne mod DF, og på valgdagen får de så fremgang.
For Dansk Folkeparti er det fortsat flygtningepolitikken, der står i højsædet, og det ventes, at bare betalingen på det område er høj nok i form af lukkede grænser, vil partiet også - trods ellers bombastiske udtalelser om det modsatse - eventuelt støtte en skattereform, hvis der er størst lettelser i bunden og mindst i toppen.
De forenede dødsboer
Mange tror fejlagtigt, at Enhedslisten står og falder med Johanne Schmidt-Nielsen. Men den holder ikke. Pernille Skipper er en dygtig politisk håndværker, der er hjemme i sit stof og velforberedt i de politiske debatter. Hun kan sagtens løfte arven efter den populære Johanne Schmidt-Nielsen.
Det røde parti har tilsyneladende bidt sig fast i venstrefløjen, og det er lykkedes at holde en ellers meget blandet flok af venstrefløjspartier samlet under den fælles politiske platform - som tidligere folketingsmedlem og komiker Jacob Haugaard kaldte de forenede dødsboer. De rør dog fortsat på sig, og det bliver de såmænd nok ved med i mange år fremover.
Løkkes eget ansvar
Liberal Alliance er hårdt presset af Venstres famlende kurs. Indtil videre har partiet vist sig som en trofast støtte for Lars Løkke Rasmussen, men kan statsministeren ikke til efteråret levere de lovede skattelettelser i toppen af skatteskalaen, er der stærke kræfter i LA, der vil trække stikket ud for regeringen og måske ligefrem stemme for en mistillidsdagsorden.
I LA har man den holdning, at det er Lars Løkke Rasmussens eget ansvar at levere den lovede vare, og kan han ikke samle det nødvendige flertal bag en skattereform med lettelser i topskatten, er det hans egen skyld.
Vingeskudte R
De Radikale flakser rundt som en vingeskudt fugl, der har svært ved at finde et sted at slå sig ned. Partiet har udsendt meldinger, der vil gøre det næsten umuligt for de tidligere regeringspartnere i Socialdemokratiet at tage dem med i en ny regering. Det står i hvert fald fast, at Socialdemokraterne ikke endnu en gang lader de radikale sætte politiske håndjern på og binde hænderne til at føre blå økonomisk politik
Klemte SF
SF vånder sig fortsat ovenpå efterveerne af regeringsdeltagelsen, og der er en venstrefløj i partiet, som har meget svært ved at se SF i en ny S-ledet regering.
Partiet er simpelthen kommet i en tredobbelt politisk klemme mellem Enhedslisten, De Radikale og Alternativet. SF's vælgere har for mange andre steder at gå hen, uanset hvilken rød/grøn holdning de måtte befinde sig i.
Alternative blomsterbørn
Alternativet, Folketingets nye blomsterbørn, befinder sig politisk sig i en drømmeverden. Reportagen fra partiets landsmøde kunne godt af nogle opfattes som en repremiere på Woodstock-festivalen i slutningen af 1960'erne.
Indtil videre er de sluppet godt fra det, fordi hverken medierne eller de politiske modstandere har taget dem alvorligt. Men den tid er ved at være forbi. Senest da Uffe Elbæk blev ristet af Clement Kjersgaard for åben skærm. Det så ikke godt ud - hverken for Uffe Elbæk eller studieværten.
Når partilederne i en kommende valgkamp når frem til målstregen, bliver fløjlshandskerne kastet, og så vil Alternativets politikere få kamp til stregen.
Værre end SF
Og lad os slutte med De Konservative, der står i samme situation, måske endda lidt værre, end SF. Formandsskiftet har ikke givet den ønskede fremgang ved valget eller i meningsmålingerne, og lykkes det de nykonservative i Ny Borgerlige at samle tilstrækkeligt med stillere til deltagelse i folketingsvalget, kan det meget let være Det Konservative Folkepartis svanesang. Ligesom det kan fremkalde et kolossalt stemmespild på den borgerlige fløj
Den politiske kat
Der er altså lagt op til et begivenhedsrigt politisk efterår, der har større sandsynlighed for at ende ud i et folketingsvalg - senest ved finanslovsdebatten - end at Lars Løkke Rasmussen kan holde nytårstalen. Men måske viser statsministeren sig - ligesom katten med de ni liv - at have endnu et politisk liv.
Foreløbig går turen til Allinge på Bornholm til årets politiske kræmmermarked, hvor alt, hvad der kan krybe og gå fra det politiske Danmark igen i år vi vise sig på gader og stræder for at møde vælgerne i ansigtshøjde.
