Kommunikation mellem medarbejdere og ledelse på en husdyrbedrift er central, når det gælder dyrevelfærd. Det viser en ny undersøgelse, som Aarhus Universitet har lavet for Fødevarestyrelsen.
I undersøgelsen har forskere ved Institut for Husdyrvidenskab spurgt et antal nøglepersoner, som alle har deres vante gang i landbruget, hvilke særlige temaer, de synes gør sig gældende i forhold til medarbejderne og dyrevelfærd. Her medvirker blandt andet dyrlæger og rådgivere.
- Vi ser, at ledelsens betydning for, hvordan medarbejdere agerer i forhold til dyr, er et dominerede tema, hvor ordene signal eller signalværdi går igen blandt de fleste respondenter,
Jan Tind Sørensen, professor
- De har den direkte kontakt med medarbejderne og kan give et indblik i, hvordan en bedrift er udfordret. Vi ser, at ledelsens betydning for, hvordan medarbejdere agerer i forhold til dyr, er et dominerede tema, hvor ordene signal eller signalværdi går igen blandt de fleste respondenter, siger professor Jan Tind Sørensen, der har udarbejdet undersøgelsen i samarbejde med post doc Inger Anneberg.
Han fortsætter:
- Det stigende antal store ejendomme med mange dyr, hvor ejeren ikke nødvendigvis selv er til stede i hverdagen, gør, at det er særligt afgørende, hvordan og hvem der laver aftaler med medarbejderne, hvordan de oplæres og især, hvordan viden afstemmes medarbejdere imellem.
Adfærd er svær at ændre
Det blev desuden påpeget, at en generel højnelse af det faglige niveau kan være centralt i forhold til dyrevelfærd. Der er bl.a. behov for kurser for ufaglærte udenlandske medarbejdere - kurser, der i dag kun udbydes enkelte steder i landet via rådgivere og dyrlæger.
- Men det blev samtidig påpeget, at dårlig dyrevelfærd ikke alene handler om mangel på konkret viden, men i høj grad også om, at adfærd kan være svær at ændre - hos både danske og udenlandske medarbejdere, siger Jan Tind Sørensen og forklarer, at det kan være et problem, at der hersker konstante diskussioner om, hvad slags viden der er den rigtige viden.
- Nyere teoretisk viden risikerer at blive talt ned uden at blive afprøvet, eller fordi systemerne ikke tillader, at det afprøves.
Krise kan presse velfærden
Samtidig påpeger flere, at dårlige økonomiske tider gør det sværere at introducere ny viden. Krise og pres i landbruget kan føre til, at dyrene og dyrenes velfærd kommer til at stå sidst i rækken.
- Nøglepersonerne fremhæver, at det smitter af på medarbejderne og igen på velfærden, hvis ejeren har begrænsede handlemuligheder for at lave forbedringer, siger Jan Tind Sørensen og forklarer, at besætninger, hvor der f.eks. har været råd til nyt og forbedret staldinventar, har langt bedre muligheder for at leve op til lovkravene, men også til at have menneskeligt overskud i forhold til både medarbejdere og dyr.
- Besætninger med luft i forhold til både ressource og økonomi, lever i højere grad op til mandskabsmæssig pleje og kan have fokus på medarbejdernes uddannelse.
