Jørgen Schmidt har en ejendom i Lime. Det er også her, hvor hans forretning Lime Hegn holder til. For seks år siden startede han hegnsfirmaet, men før det var han landmand med en stor svinebesætning blot en kilometer væk. Djursland Landboforening har mødt den tidligere svinebonde for at høre hans historie.

Efter han er blevet deltidslandmand, er der særlig én ting, han tænker over.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Landmændende er så heldige med, at de er omgivet med så meget uvildig viden, som de kan trække på. Også økonomisk er der en stor samling data og viden, som de kan bruge. Det mangler jeg i min nuværende branche, siger Jørgen Schmidt, som udelukkende havde grossisternes mening om produkterne, at støtte sig op ad, da han kastede sig ud i hegns-eventyret.

Svinebondens endeligt

Han blev uddannet driftsleder tilbage i 1991. Allerede året efter overtog han fødegården, hvor forældrene havde haft kreaturer. Jørgen Schmidt valgte at bygge en svineproduktion på ejendommen på 200 årssøer til en start. Han udvidede løbende besætningen, købte et par naboejendomme, og da han i 2008 valgte at sælge ejendommen, havde han 550 årssøer og drev 180 hektar, hvoraf noget var forpagtet, skriver Djursland Landboforening.

- Beslutningen om at stoppe var ikke nem, og var et sammenkog af en masse ting, siger Jørgen Schmidt, som årene før salget begyndte at bøvle med begge knæ, besætningen fik Circovirus, som var svær at slå ned, og han havde problemer med at finde kvalificeret arbejdskraft.

- Det var meningen, at den sidste udvidelse i 2003 skulle give os mere frihed, men det blev ikke opfyldt. Det er den største beslutning, vi nogensinde har taget, siger Jørgen Schmidt.

En ny drøm

Familien blev i fællesskab enige om, at de skulle genfinde de drømme, som de havde haft, før de blev svineproducenter. Økonomikonsulenterne blev først kontaktet efter, de havde fået fat i en socialrådgiver, som skulle hjælpe dem på rette vej, skriver Djursland Landboforening.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi ville lave en ny målsætning, hvor det ikke var økonomien og effektivitet, som var i højsædet, siger Jørgen Schmidt.

Hvis han ikke skulle være svineproducent, havde han altid godt kunne tænke sig at være landbrugstekniker eller planteavlskonsulent, hvor han kunne dyrke sin store interesse for planter og naturen. Hustruen havde altid gerne ville have en rideskole, hvor egnens børn og unge kunne komme og lære at ride og omgås hesten.

Det blev derfor målet. I 2008 begyndte Jørgen at læse til jordbrugsteknolog med speciale i planter, og byggeriet af den nye rideskole gik i gang.

Heste-himmel

Imens han langsomt vænnede sig til at sidde på skolebænken, blev hustruens drøm sideløbende til virkelighed. Da Jørgen Schmidt blev færdiguddannet i 2010 stod også hustruens rideskole klar til at tage imod børn og voksne med mod på træning på hesteryg. I dag har hun godt 30 elever om ugen fordelt på eftermiddage og aftner. Ved siden af passer hun sit deltidsjob på en dyreklinik, skriver Djursland Landboforening.

- Jeg har redet, siden jeg var 10 år. Nu har jeg hestene Blanca og Vigga, som jeg gerne tager en skovtur på, siger Jørgen Schmidt, og tilføjer, at han faktisk også havde en flot sort Oldenburg, men den har datteren overtaget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Intet at stå op til

Efter Jørgen Schmidt blev færdig med sin uddannelse som jordbrugsteknolog, fik han et vikariat i Djursland Landboforening. Han fik prøvet sig selv af som planteavlsassistent indtil 2011, hvor vikariatet ophørte. Pludselig skulle han i gang med noget, som han aldrig havde prøvet før, skriver Djursland Landboforening.

- Jeg havde intet at stå op til. Det var underligt og faktisk ikke særlig rart, siger Jørgen Schmidt.

En dag bliver han tippet om, at et hegnsfirma søgte en forhandler i området. I sommeren 2011 takker han ja til samarbejdsaftalen, hvor han var selvstændig med forhandling af deres produkter i Østjylland. Her var hovedopgaven at indhegne naturområder til afgræsning.

- Hvis du havde spurgt mig to år inden, så var sælger nok det sidste, jeg skulle være, siger Jørgen Schmidt og griner.

For Jørgen Schmidt var det et nyt og spændende område, som var møntet på naturpleje, hvor han kunne bruge sin baggrund og ikke mindst interesse for planter og natur. Det var også her han oplevede, at baggrunden som landmand virkelig kom ham til gode. Han havde et enormt netværk blandt landmænd og rådgivere, som han benyttede sig af, skriver Djursland Landboforening.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et nyt liv

Jørgen Schmidt fik hurtigt gang i forretningen. Han var nu blevet sælger og montør, hvilket var både spændende, men også udfordrende for den tidligere landmand, som pludselig stod overfor at skulle lave opsøgende salgsarbejde.

- Når man har landbrug, så går man i sit eget lille kongerige, men hold da op, hvor sker der meget i verden lige pludselig, siger Jørgen Schmidt.

Et par år efter opstarten blev han opsagt af grossisten grundet omstrukturering i forhandlernettet, og stod nu igen på egne ben. I starten var det svært, men heldigvis havde han vind i sejlene, og der var travlt i virksomheden. Han havde ellers svoret, at han aldrig mere skulle have ansatte, men det blev en nødvendighed, skriver Djursland Landboforening.

- I dag har jeg de dygtigste voksne mennesker ansat, som jeg har fundet gennem mit netværk som landmand, siger Jørgen Schmidt.

Han savner ikke grisene, men holder stadig fast i, at han er deltidslandmand, som stadig elsker at dyrke de beskedne 10 hektar og passe de tre ammekøer og hjælpe til ved hestene. Han er stadig aktiv i Djursland Landboforenings Deltidsudvalg og håber på, at han med sin viden og erfaring kan bidrage til fællesskabet. Han forklarer, at livet nu, ligesom da han var landmand, stadig er udfordrende, men på en anden måde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er ikke nær så bundet af kapital, og jeg føler mig ikke længere så sårbar. Det giver ro, siger Jørgen Schmidt.