Den danske importør af Western-vogne siden 2007, Jacob Almar, Western Vogne Dk, viser på Agritechnica en helt ny opbygning af Western sneglevogne, som har gjort det muligt at forsyne vognene med vejeceller, som er meget præcise.

- Traditionelt har Wersten-vognene været opbygget som en sammenbygget enhed, mens undervogn og tank nu er opbygget hver for sig, siger Jacob Almar.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

De nye vogne med navnet Western WF-GR, fås i størrelser fra 16 til 25 tons, og Jacob Almar fortæller, at der deuden nu er mulighed for at at sætte vognen op på en måde, så vægtfordeling med videre er indstillet optimalt i forhold til traktoren.

- Vognene har desuden en kraftig affjedring på trækket i begge sider, som betyder meget stor stabilitet, fremhæver Jacob Almar.

Nem rengøring

I bunden af vognen kan der åbnes et spjæld hele vejen igennem vognens længde og dermed gøre rengøring til en meget let opgave.

Vognene kan forsynes med meget forskelligt udstyr som eksempelvis rullepresenning.

- Skærmene kan desuden justyeres i bredden, så de kan tilpasses forskellige hjulmonteringer fra 22,5 til 30,5 tommer, siger Jens Almar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han fremhæver også akslerne, som er de kraftigste ADR-aksler med affjedring.

Enkel og præcis

Endelig kan vognene også udstyres med en temmelig enkel computer, som er så ukompliceret at bruge, at den ifølge Jacob Almar kan betjenes af enhver. Den kan eksempelvis skelne mellem læs fra forskellige mejetærskere og fra de enkelte marker. Den kan også holde styr på, hvor de enkelte læs tømmes - også hvis det kun er dele af et læs.

- Det er så simpelt, at man bare skal trykke på en startknap og en stopknap, fortæller Jacob Almar.

Han mener, det er vigtigt, fordi den så kan betjenes af mange forskellige medarbejdere, og det er nemt at huske, hvordan den betjenes, selvom der ofte er lange perioder, hvor man ikke bruger den.

Af andre nye tiltag på sneglevognene er en hydraulisk styret og vipbar tud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det giver en mere præcis aflæsning, siger Jacob Almar.

Meget udstyr

Western-vognene kan monteres med en masse forskelligt udstyr til forskellige opgaver.

- Filosofien er, at det skal være enkelt, så der ikke er for meget, der kan gå i stykker, men vi skal alligevel følge med udviklingen af nye ting. Det er bare vigtigt for os, at det virker i marken - også om 10 år - fremfor, at det lyder smart i en brochure, siger Jacob Almar.

Som importør lægger han vægt på altid at have en vogn på lager, så han kan levere en fra dag til dag.

- Tilsvarende satser vi også på at kunne yde service med kort varsel, siger Jacob Almar.