Samarbejdet mellem Sønderhaven Gårdmejeri og Singapore Airlines (SIA) blev tirsdag markeret ved et arrangement på det nordjyske mejeri, skriver Mejeri.dk.

- Det bliver meget spændende at skulle arbejde endnu mere sammen med Singapore Airlines, for derved kommer vores oste langt omkring og ud til mange mennesker, siger Preben Ørum til Mejeri.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Preben Ørum ejer Sønderhaven Gårdmejeri i Brønderslev sammen med sin kone, Marianne Køhler Simonsen.

rich-media-2
Preben Ørum og Marianne Køhler Simonsen indehavere af Sønderhaven Gårdmejeri. Pressefoto.

Singapore Airlines har det sidste halve års tid tilbudt passagererne ombord osten Comendante fra Sønderhaven Gårdmejeri,

- Vi har valgt at samarbejde med Sønderhaven, fordi vi ønsker at tilbyde de rejsende en unik ost, som de ikke får andre steder, og som matcher oplevelsen af høj kvalitet i vores fly, fortæller Allan Hoffery, Sales and Communications Manager hos Singapore Airlines i Norden til Mejeri.dk

Comendanten er altid mindst 25 uger gammel og en fast ost med naturskorpe.