BASF har netop gennemført tredje runde af sin 2014-spørgeundersøgelse blandt 200 udvalgte landmænd, der i alt driver 113.335 hektar fordelt over hele Danmark bortset fra Bornholm.
- Vi stillede spørgsmål om deres forbrug af svampemidler i vinterhvede og vårbyg. Desuden spurgte vi dem om antal sprøjtninger, dyrkningssystem, om deres sprøjtekapacitet, om deres lagre af svampemidler ved sæsonens afslutning og om deres planer for såning af vintersæd i dette efterår, fortæller Klaus Nielsen fra BASF.
Svampetrykket fulgt op
Spørgeundersøgelsen afslørede blandt andet, at deltagerne i området Fyn/Sønderjylland øgede deres forbrug af svampemidler med 22 procent i forhold til det, de havde planlagt at gøre i vinterhvede. Tilsvarende blev forbruget i området Sjælland/Lolland-Falster øget med 11 procent.
- Mit indtryk er, at der har været en tilsvarende stigning i de to øvrige områder af landet. Men her var der ikke på samme måde præcise planer for årets indsats mod svampesygdomme i vinterhvede. Derfor kan vi ikke sætte præcise tal på stigningen i Midtjylland og Nordjylland, siger Klaus Nielsen.
I vårbyg var der også et øget forbrug i de to områder med planer for årets indsats. Stigningen var på fem procent i området Fyn/Sønderjylland og 11 procent i området Sjælland/Lolland-Falster.
Spredning i forbruget
Hele 61 procent - svarende til 114 ud af de 200 deltagere - har sprøjtet mod svampesygdomme fire gange i deres vinterhvede. Syv procent har sprøjtet fem gange og en procent - to deltagere - har sprøjtet seks gange mod svampesygdomme i deres vinterhvede.
I gennemsnit for deltagerne er der brugt 840 kroner pr. hektar til indkøb af svampemidler til vinterhvede. Gennemsnittet dækker dog over en stor spredning, hvor nordjyderne brugte mindst pr. hektar, mens fynboer og sønderjyder brugte mest.
I vårbyg har 61 procent af deltagerne sprøjtet to gange mod svampesygdomme. 23 procent har sprøjtet tre gange, og 15 procent sprøjtede kun en gang mod svampesygdomme i deres vårbyg.
Der er i gennemsnit for deltagerne brugt svampemidler for 357 kroner pr. hektar i vårbyg. Spredningen mellem landsdelene er meget lille.
Lagre næsten brugt op
Lageret af svampemidler blev brugt op hos 58 procent af deltagerne. 35 procent af deltagerne havde mindre end 30 procent af et års forbrug tilbage på lager efter sæsonens afslutning. Kun syv procent lå inde med over 30 procent af et års forbrug ved sæsonens afslutning.
Mere vinterraps
Den tidlige høst betyder, at deltagerne i BASF's spørgeundersøgelse planlægger at så mere vinterraps i dette efterår end i 2013.
Arealet med vinterraps blandt de spurgte forventes at stige med 8,5 procent i gennemsnit. Specielt i Nordjylland forventer landmændene at øge arealet med vinterraps ? med hele 21,6 procent. Arealerne med vinterhvede, vinterbyg og triticale forventes stort set uændrede, mens der forventes mindre stigning i arealet med rug.
Godt halvdelen pløjer det hele Undersøgelsen viste, at 52 procent af deltagerne konsekvent pløjer deres marker.
37 procent anvender et reduceret/delvist pløjefrit system, mens 11 procent slet ikke pløjer.
Hos de 48 procent, som kun pløjer noget af deres areal, svarede 28 procent ja til, at de ændrer valg af svampemiddel for at være sikre på at have styr på DTR.
Kvalitet afgørende
Aksfusarium er en svampesygdom, som har stor betydning for kornets værdi til fodring.
Derfor svarede 38 procent af de adspurgte ja til, at aksfusarium betyder noget for deres valg af strategi mod svampesygdomme i vinterhvede.
- Landmænd med en strategi mod aksfusarium begrunder den oftest med, at de ønsker sunde kerner, der er frie for toksiner, og at de fodrer kornet op, fortæller Klaus Nielsen.
Det er med andre ord også kvalitet, der er afgørende for den valgte strategi mod svampesygdomme i vinterhvede.
Høj udnyttelse af sprøjterne
Som noget nyt blev deltagerne i BASF's undersøgelse spurgt om deres sprøjtekapacitet målt som antal meter bom i forhold til det dyrkede areal på den enkelte ejendom.
- Det viste sig, at de store brug kommer over langt flere hektarer pr. meter bom, de har til rådighed på deres marksprøjter, konstaterer Klaus Nielsen.
På brugene under 250 hektar sprøjtes i gennemsnit syv hektar pr. meter bom, mens brugene over 1.500 hektar sprøjter 53 hektar pr. meter bom - svarende til næste otte gange flere hektarer pr. meter bom.
Det skal dog bemærkes, at der ikke er taget hensyn til afgrødesammensætning og antal sprøjtninger pr. afgrøde gennem sæsonen.
