Dansk landbrugs store andelsselskaber er under kraftig kritik fra flere sider. Kritikken går på, at andelsselskaberne er blevet så store, at virksomhedernes har glemt det, der gjorde dem til andelsselskaber i første omgang - nemlig at de penge der tjenes, skal ende tilbage hos primærproducenterne.
Den kritik køber Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Københavns Universitet, dog ikke:
- Jeg er ikke enig i, at andelsvirksomhedernes formål er ændret. Deres formål er at sikre deres medlemmer den bedst mulige afregning på deres salgsprodukter eller de lavest mulige priser på deres indkøb. Andelsformen er en klar fordel for landmændene, for dermed sikres det, at den værdiskabelse og det overskud, der skabes fra stalddøren til forbrugerne til butikken føres tilbage til landmændene. Landmændene har dermed fat i den lange ende, siger Henning Otte Hansen, der har arbejdet indgående med landbrugs andelsselskaber.
De store andelsselskaber kritiseres også for at bygge en større og større pengetank, mens primærproducenterne bukker under på stribe. Den udlægning er Henning Otte Hansen dog ikke enig i.
- Ja, andelsselskaber som Arla og Danish Crown melder om store overskud, men en pæn del heraf føres jo tilbage til andelshaverne. Man kan ikke sige, at andelsselskaberne beholder en stor del af overskuddet i selskabet. Faktisk er andelsselskabernes egenkapital og deres soliditetsgrad er meget lav i forhold til aktieselskaberne, siger Henning Otte Hansen og fortsætter:
- Det er klart, at når krisen kradser, og når priserne på svinekød og mælk fortsætter med at falde - og andelsselskaberne har pæne stabile overskud - bliver landmændene utilfredse og vender deres kritik mod deres egne andelsselskaber. Det er meget forståeligt, men det er ofte mere markedets skyld end andelsselskabernes skyld.
Fokus på enkeltsager
En stor del af kritikken mod andelsselskaberne går på de mange afstikkere til udlandet, der ikke altid har været en succes.
- Når et andelsselskab investerer i Kina har det to formål: For det første skal det fremme den danske eksport af mejeriprodukter til Kina. For det andet er målet at kunne købe råvarer billigst og sælge dyrest og sende overskud tilbage. I hjemlandet er det omvendt, siger Henning Otte Hansen og fortsætter:
- Der er selvfølgelig også enkeltsager, hvor det ikke går godt i udlandet, og disse sager fylder meget. Det kan irritere landmændene, hvis de i forvejen er klemt, og så ser andelsselskabet tabe penge i udlandet. Men der er også mange gode tilfælde, og det kan være umuligt for den enkelte landmand at gennemskue nettofordelen ved at investere i udlandet.
Når der i landbrugskredse findes en utilfredshed med andelsselskaberne, skyldes det ifølge Henning Otte Hansen, at de tilbageværende andelsselskaber er blevet centraliserede:
- Jeg forstår godt kritikken af andelsselskaberne. Afstanden mellem landmand og andelsselskab er blevet større, fordi andelsselskaberne er blevet centraliserede. De spiller derfor ikke samme rolle i hverdagen for landmændene som tidligere, men i bund og grund er det stadig andelshaverne, der bestemmer i andelsselskaberne. Hvis landmændene ønsker en mere synlig ledelse eller en anden kurs i andelsselskabet, er det deres eget ansvar at gøre deres demokratiske indflydelse gældende, siger han.
