Både som økologiske og konventionelle landmænd taler vi om, hvordan vi bedst muligt bekæmper markens ukrudt. Men i al snakken om hvilke midler og hvor præcist vi kan sprøjte, er der så ikke noget, vi glemmer? Hvad er det egentlig, ukrudtsplanterne fortæller os? Næste gang vi sætter os på sprøjten eller radrenseren, kan vi i stedet for at se ukrudtet som en belastning, se på disse planter, som indikatorer for hvordan markens tilstand er.
Agerstedmoder, ærenpris og gul okseøje kan indikere lavt reaktionstal. Mens agertidsler, fuglegræs og lugtløs kamille kan være indikator for det modsatte altså højt reaktionstal. Har vi ikke humus nok i jorden, kan forekomsten af agertidsler, hejrenæb, vej- og snerlepileurt være en indikator.
Der er altså megen viden at hente, når vi kigger på ukrudtet i marken, inden man fjerner det. Hvis man udelukkende fjerner ukrudtet, uden at tænke over, hvorfor det kom i første omgang, behandler man et symptom frem for at behandle en årsag.
Er det så lige så simpelt i praksis, som jeg her har stillet det op, nej det er det ikke, det ved jeg godt. Der er rigtige mange faktorer, som spiller ind, hvor kraftigt er planterne repræsenterede og hvor dominerende er de, forhistorien i marken, og så videre. Men det jeg vil sige, er, at vi kan få rigtig mange informationer ud af vores planter - både afgrøderne og ukrudtsplanterne, hvis vi husker at lytter efter hvad de siger.
