Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Som de første skal dansk biogasanlæg lagre CO2
Lagring af CO2, også kaldet CCS, Carbon Capture and Storage, er en af de virkemidler, som kan hjælpe i klimakampen.
Til støtte for udvikling af netop CSS har Energistyrelsen en NECCS-pulje, som skal sikre et solidt fundament for lagring og fangst af biogen CO2 allerede fra 2025. Det skriver Bigadan i en pressemeddelelse.
- Vi bliver et af de første biogasanlæg, der kommer til at lagre biogen CO2 i undergrunden med det nyvundet udbud. Vi meget glade for, at regeringen har set potentialerne i at fange den lettilgængelige CO2 fra vores biogasproduktionen, og selvom det ikke er uden risici at bevæge sig ud i det eventyr, tror vi på, at CO2-lagring er en af fremtiderne for dansk biogas.
Sådan lyder det fra Henrik Iversen, der er salgsdirektør i Bigadan, der indviede deres første Cryogen-anlæg i Horsens sidste år, samme slags teknologi, som også skal løse den kommende opgave med fangst og lagring af CO2´en fra andre af deres biogasanlæg i Danmark.
Det er forventningen, at NECCS-puljen skal realisere 0,5 millioner ton negative CO2-emissioner om året. Hos Bigadan, der placerer deres anlæg i Kalundborg, forventer man at kunne reducere 25.000 tons CO2 årligt. Herefter er det planen, at der skal bygges flere Cryogenanlæg og i takt med at CO2-lagring forbedres, og på sigt at mængden over tid vil kunne mangedobles.
- Som producent af biogas bidrager vi til, at landbrugets, byernes og fødevareindustriens kredsløb af organiske restprodukter får et lavere CO2-aftryk i værdikæden. Vi sørger for at udnytte reststrømme til bæredygtige energi og produkter, og i dette tilfælde helt konkret CO2-reduktioner, fortæller Henrik Iversen.
Bioman som står for projektet er en del af Bigadan gruppen, der ejer ti biogasanlæg, og har bygget biogasanlæg over hele verdenen. Ud over at Bigadan leverer gas til nettet, producerer Bioman gas til tung transport, flydende CO2 til fødevareindustrien og flydende biogas (LBG).
25.000 tons
Anlæggene skal bygges ved Kalundborg Bioenergi, som modtager organisk affald fra blandt andet insulinproduktionen på Novo Nordisk i byen.
I første omgang skal der lagres 25.000 tons CO2 årligt, og i takt med at mulighederne for lagring forbedres, vil lagringen kunne øges. Selve lagringen vil være hos Gas Storage Denmark i Stenlille, hvor CO2´en lagres i undergrunden.
Når CO2'en injiceres i undergrunden, er der flere mekanismer, der gør, at den ikke kommer op igen. Allerførst kommer CO2'en i kontakt med det formationsvand, der i forvejen er dernede, og da det er under højt tryk, vil noget af det blive opløst i vandet.
Denne proces starter med det samme og kommer i ligevægt efter nogle årtier. Vandet, der indeholder CO2, populært kaldet kulsyre, får en højere densitet end det oprindelige vand, og det vil derfor synke til bunds i reservoiret.
Yderligere vil kulsyren gå i forbindelse med nogle af de mineraler, der er i sandstenen, og CO2'en vil over en tidsskala på årtier til århundreder udfælde som faste mineraler. Derudover vil noget af CO2'en blive fanget i små blindgyder i de små porer i sandstenen, og endelig har vi selve den strukturelle form i undergrunden som en omvendt tallerken, som CO2'en vil lægge sig i toppen af, og som holdes tilbage af primært et 300 meter tykt lerlag og sekundært 1000 meter kalksten. Mekanismerne er de samme, som har holdt olie og gas tilbage i for eksempel Nordsøen, og de virker på geologisk tidsskala - det vil sige over millioner af år.
Lagringen forventes at begynde i foråret 2026.
