Lyt til artiklen:

BASF vil producere biologisk plantebeskyttelse på nyt anlæg

00:00
Hastighed: ???x
01:35

På BASFs nye fermenteringsanlæg i Ludwigshafen vil vedvarende råmaterialer som glukose blive omdannet til biologiske plantebeskyttelsesprodukter. Det gælder produktion af biologiske fungicider og biologisk frøbehandling, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

- Vi har set en øget efterspørgsel på biologiske plantebeskyttelsesmidler fra landbruget i både Danmark og de andre nordiske lande. Vi ser derfor denne investering som et skridt i den rigtige retning. Desuden er fermentering en meget fleksibel teknologi, som vil give os mulighed for at skabe flere biotekbaserede produkter i fremtiden, siger Robert Racz, nordisk chef for BASF Agricultural Solutions.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er også planen, at anlægget skal producere hovedkomponenten i et nyt insekticid, der kommer fra en svampestamme. Anlægget planlægges at være i drift i anden halvdel af 2025.

- For BASF er dette endnu et skridt i overgangen til nye og innovative fremstillingsprocesser baseret på fornybare råmaterialer. Placeringen af anlægget kunne ikke være bedre. Fantastisk infrastruktur, integration i et eksisterende højt ydende produktionsanlæg og tæt på vores forskningsenhed for White Biotechnology, siger Robert Racz.