Lyt til artiklen:

Landbrugets bankgæld er halveret siden 2014

00:00
Hastighed: ???x
01:33

Danske landmænd skylder mindre til bankerne og realkredit. Den samlede gæld for 2022 opgjort til 285 milliarder kroner, hvilket er et fald på fire procent sammenlignet med sidste år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

I løbet af de seneste otte år er jordbrugets gæld til banker blev halveret. Fra 2021 til 202 er bankgælden blevet reduceret med 5,6 milliarder kroner, så den i dag lyder på 35,1 milliarder kroner ved udgangen af 2022.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også jordbrugets realkreditlån er faldet. Her er faldet på 7,1 milliarder kroner, så den samlede gæld lyder på 221,7 milliarder kroner.

Ny undersøgelse: Grisevelfærd er vigtigere end klimaet for forbrugerne

Se også:

Ny undersøgelse: Grisevelfærd er vigtigere end klimaet for forbrugerne

- Især fastforrentede obligationslån blev der færre af i løbet af 2022, da mange jordbrug har benyttet rentestigninger til at konvertere obligationslån med lav kuponrente og dermed opnå en reduceret restgæld, står der i Danmarks Statistiks nye analyse.

Fra 2021 til 2022 blev fastforrentede obligationslån reduceret med 18,3 milliarder kroner, mens rentetilpasningslån blev forøget med 14,7 milliarder kroner.