Lyt til artiklen:

Arla tager fuld kontrol efter 10 års parløb

00:00
Hastighed: ???x
01:50

Produktionsselskabet MV Ingredients, der producerer permeat pulver af rå valle på fabrikken i det sydøstlige England, har hidtil haft et delt ejerskab mellem Arla Foods og Volac Ltd.

Det lange samarbejde er nu ovre, da Arla Foods har overtaget det fulde ejerskab, fortæller Arla Foods i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har nydt en meget succesfuld periode med MV Ingredients siden etableringen i 2010, indledningsvist med Milk Link, og senere med Arla Foods Ingredients, siger Richard Jones, managing director i Whey Nutrition Division hos Volac Ltd.

- Fra starten af vores joint venture kom Volac med værdifuld ekspertise om valle processering, der komplimenterede Milk Links overlegne produktion af råvarer. Som det er med envher joint venture, kommer der et tidspunkt, hvor det er rigtigt for begge parter at komme videre og jeg er henrykt over, at vi kommer videre på gode betingelser og jeg ser frem til at fortsætte vores samarbejde, lyder det fra den engelske direktør.

Hos Arla ser Henrik Andersen, CEO for Arla Foods Ingredients, det som en storslået mulighed at få fuld kontrol over værdikæden i forhold til den valle, der der produceres i Arla Foods.

- Arla Foods søger aktivt efter mere valle for at fortsætte vores rejse med at udfolde og levere stærk næring til en stærkere morgendag. Og vallen, der produceres af Arla Foods mejerier, som bearbejder mælken leveret af Arla Foods ejere, landmændene, er topklasse. Og vi er ekstremt glade for at overtage fuld kontrol over MV Ingredients efter et produktivt partnerskab med Volac, siger Henrik Andersen.