Lyt til artiklen:

Bridgestone lancerer dæk med komfort og lang levetid

00:00
Hastighed: ???x
02:33

Den nye VX-R Tractor-dækserie fra Bridgestone har fokus på komfort for føreren, mens også lang levetid og trækkraft er i centrum for dækket. Det skriver Bridgestone i en pressemeddelelse.

dækket er konstrueret med robust karkasse med ekstra dybe klodser, så det bevarer størst mulig jordforbindelse mellem dæk og underlag, så det lever op til landbrugets behov.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bridgestone VX-R-programmet er udviklet, så de forskellige rulleomkredse på hver fordæk/bagdæk-kombination er konstrueret til at optimere ydeevnen på både traktor og dæk. Det medfører, at de fleste traktorer kører med et optimalt fremløb på fordækkene.

Bridgestone til landbruget

Bridgestone VX-R Tractor-serien er udviklet og fremstillet i Europa og kan monteres på alle traktorer og alle mærker. Dækkene har 1,6 bar specifikationer og vil være tilgængelige i 23 størrelser i 2023. I 2024 lanceres yderligere 23 størrelser i 65, 70 og 85 serier fra 24 til 38 tommer.

- Hos Bridgestone flytter vi konstant grænserne for landbrugsdæks ydeevne for at levere de bedste løsninger til landmændene. Med lanceringen af Bridgestone VX-R Tractor reagerer vi på landmændenes behov for mere bæredygtige dæk, som reducerer jordkomprimering. Med denne serie når vi endnu længere indenfor langtidsholdbare landbrugsdæk og bidrager hen imod et mere bæredygtigt landbrug, siger Waqqas Ahmad, Direktør for Commercial Replacement og OE hos Bridgestone EMIA.

Alle dæk i serien har en slidbanebredde, som er mindst lige så bred som den nominelle dækbredde, der er størrelsesangivelsen på siden af dækket. Derved opnås maksimal kontakt mellem dæk og underlag, så man får mest ud af dækkets ekstra dybe og lange klodser - og opnår større trækkraft.

Den brede slidbane er med til at gøre dækket ekstra robust, slidstærkt og langtidsholdbart ifølge Bridgestone. Dækket har den samme robuste karkasse med ekstra dybe og lange klodser, som de velkendte VT-Tractor og VX-Tractor-serier. Slidbanen sikrer desuden solid kontakt med underlaget og et stort "fodaftryk" og bidrager dermed til en mere behagelig kørsel.