Lyt til artiklen:

Danæg køber svensk ægpakkeri

00:00
Hastighed: ???x
01:13

Strategien for Danæg-koncernen er, at de igennem vækst vil både fastholde og udbygge positionen som Nordens førende ægproducent.

Derfor har Danæg opkøbt det svenske ægpakkeri, Torggummans Ägg. Købet indebærer overtagelse af pakkeri- og salgsaktiviteterne fra AB Väst-Farm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er stolte og glade for, at det er lykkedes at få en aftale i hus, og vi har stor respekt for den virksomhed, som de tidligere ejere har skabt igennem de 75 år siden stiftelsen, siger Jann Dollerup, der er koncernchef i Danæg i en pressemeddelelse.

Trods nedgang i overskud øger Danæg omsætningen med 1,8 milliarder kroner

Se også:

Trods nedgang i overskud øger Danæg omsætningen med 1,8 milliarder kroner

Han fortæller, at opkøbet passer godt ind i deres forretningsportefølje og markedsposition.

- Vi ser frem til at integrere virksomheden i vores koncern og byde medarbejderne velkommen. Vi har positive forventninger til fremtiden for det nordiske ægmarked med tanke på såvel ægproducenter som kunder og forbrugere, siger Jann Dollerup Vig Jensen.

Overtagelsen sker med virkning fra den 31. juli 2023.