Lyt til artiklen:

Nyt produkt med kvælstoffikserende bakterier til korn og græs

00:00
Hastighed: ???x
02:32

Syngenta, der er en af verdens førende landbrugsvirksomheder, er klar med to nye produkter til kvælstoffiksering. Det er Vixeran og NutribioN.

I en pressemeddelelse oplyser virksomheden, at fælles for de to produkter er, at de er baseret på den unikke og robuste kvælstoffikserende bakteriestamme Azotobacter salinestris (CECT 9690). Bakterierne kan forsyne plantens blade og rødder med en kontinuerlig tilførsel af kvælstof, der fikseres fra luften, gennem vækstsæsonen. Produkterne hjælper på denne måde landbruget med at blive mere effektivt, rentabelt og bæredygtigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ved hjælp af dette biostimulant produkt kan vi forsyne planterne med kvælstof på en forholdsvis enkel måde. Det vil mindske vores afhængighed af kunstgødning, og samtidig kan vi reducere både CO2-udledning og transportomkostninger og stadig bevare produktiviteten, siger Jesper Yngvesson, der er teknisk ekspert ved Syngenta Nordics i pressemeddelelsen.

Mangeårigt markforsøg høster fine udbytter

Se også:

Mangeårigt markforsøg høster fine udbytter

Produktkategorien biostimulanter er produkter, der er baseret på naturligt forekommende stoffer, som hjælper afgrøden uden i sig selv at være en gødning eller selv bekæmpe skadevoldere som insekter, svampe eller ukrudt.

Biostimulanter bruges ofte til at øge næringsstofoptagelsen og fremme afgrødens kvalitet eller til at styrke eksisterende forsvarsmekanismer mod eksempelvis klimastress eller andre faktorer, som afgrøder udsættes for i løbet af vækstsæsonen.

Robuste produkter testet i forsøg

Vixeran er testet i danske og svenske forsøg i hvede og sletgræs i løbet af 2022 med gode resultater. Nordiske forsøg har vist, at ved at tildele Vixeran til vinterhvede kan op til 30 kilo N per hektar hentes fra luften, hvilket dermed gør det muligt at reducere gødningstildelingen uden at gå på kompromis med udbyttet.

Desuden viser forsøg i hvede, at produkterne hæver udbytteniveauet med 1,5 procent ved tilførsel af biostimulanten til en klassisk gødningsplan.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ny biostimulant skal minimere skader i roerne

Se også:

Ny biostimulant skal minimere skader i roerne

Netop det at kunne opretholde eller øge udbytteniveauet trods en lavere kvælstoftilførsel har været en vigtig gren i udviklingen af Vixeran og NutribioN. Kvælstofholdige gødninger skønnes på verdensplan at stå for 50 procent af udbytterne i fødevareproduktionen.

- Produktionen af gødninger er ikke uden omkostninger, fordi der følger en række miljøproblemer i kølvandet på det store forbrug af kvælstofholdige gødninger, såsom udledning af drivhusgasser, udvaskning og forsuring, siger Jesper Yngvesson.