Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Inger Støjbergs fødehjem er sat til salg: Kvægbruget koster 36 millioner kroner
Som en del af valgkampen til folketingsvalget i slutningen af 2022 brugte formanden for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, sit barndomshjem.
Sammen med Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, diskuterede hun nemlig en klimaafgift på landbruget. Rammen for TV-debatten var Inger Støjbergs storebrors, Jens Peter Støjberg, gård i Hjerk ved Limfjorden.
Den gård, hvor politikeren selv er født og opvokset, og hvor hendes forældre og bedsteforældre også har boet.
Men nu vil familien Støjberg sige farvel til gården. Ifølge Nybolig Landbrug er kvægbruget med 142,6 hektar i Skive Kommune til salg for 36 millioner kroner.
For den pris får man en ejendom, der ligger få hundrede meter fra Limfjorden og en bedrift, der består af 180 røde danske malkerace plus opdræt. Besætningen har en ydelse på 10.815 EKM.
Desuden er der på ejendommen blandt andet også en løsdriftsstald, en kalvestald, to maskinhuse, en medarbejderbolig og et stuehus på godt 202 kvadratmeter.