Lyt til artiklen:

Ausumgaards græsprotein kan revolutionere dansk landbrug

00:00
Hastighed: ???x
01:15

På Ausumgaard mellem Holstebro og Struer har der i tre år kørt et demonstrationsprojekt, som skal producere græsprotein til foder. Projektet er flere gange blevet hædret, senest af Børsen, og økologiske grise fodres allerede med det grønne græsprotein.

Til DR siger Erik Fog, chefkonsulent i Innovationscenter for Økologisk Landbrug, at græsproteinet kan blive en vigtig brik i landbrugets klima- og miljøudfordringer, fordi græs både optager kvælstof og kulstof.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Græs skåner jorden, og man bruger for eksempel heller ikke pesticider. Så det er en afgrøde, der taler ind i dagsordenen med klima og biodiversitet, siger Erik Fog, der også fortæller, at græsproteins proteinkvalitet er fuldt på højde med soja.

Hæder til græsproteinprojekt

Se også:

Hæder til græsproteinprojekt

Vestjyllands Andel har investeret stort i projektet og har blandt andet brugt græsproteinet i foderblandinger til søer, slagtegrise og smågrise. De erfaringer er så gode, at Vestjyllands Andel agter at etablere fem nye anlæg, der skal producere græsprotein, oplyser grovvareselskabet til DR.