Lyt til artiklen:

Verdenspremiere kan opleves til åbent hus i nyt værksted

00:00
Hastighed: ???x
02:00

Der bliver brug for de nye faciliter hos Struer-afdelingen af Herborg Smede- og Maskinforretning, når de torsdag den 25. november 2022 slår dørene op til åbent hus.

For det nye værksted, der for nyligt blev taget i brug, kommer til at rumme et par nyheder af de helt store. Og det er ikke kun i fysisk forstand, at de fylder, der er også tale om en verdenspremiere fra svenske Väderstad.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her kan opleves en 12-rækket liftmonteret Väderstad Tempo majssåmaskine, der er blevet til i samarbejde med Herborg Smede- og Maskinforretning og Väderstad Danmark.

- Vi fortalte Väderstad, at der er et marked for de 12-rækkede liftophængte majssåmaskiner i Danmark, hvilket Väderstad gerne ville med at til at gøre noget ved, fortæller Martin Hjort Kongsgaard, medejer af Herborg Smede- og Maskinforretning og daglig leder af Struer-afdelingen.

- Vi har før leveret både otte- og ti-rækkede majssåmaskiner, men typisk så er radrenseren 12-rækket, og så passer en 12-rækket såmaskine bare bedst sammen med.

rich-media-2
En 12-rækket liftophængt Väderstad Tempo har verdenspremiere i Struer på torsdag. Foto: Herborg Smede- og Maskinforretning.

En anden nyhed, der breder sig i lokalerne i Struer, er en John Deere 461 rundballepresser, der har fået efterspændt en 412A ballesamlervogn. Sættet, der kan kigges nærmere på i Struer, er nummer to af sin slags i Vestjylland, og Martin Hjort Kongsgaard mener bestemt, at der er marked for flere.

- Det er jo også en dansk udgave, at vi vil have en ballesamlervogn efterspændt presseren, så hvorfor ikke også efter rundballepresseren, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-4
John Deere 461 rundballepresser med 412A ballesamlervogn kan opleves til åbent hus. Foto: Herborg Smede- og Maskinforretning.

Udover disse to store nyheder kan der opleves maskiner fra hele Herborg Smede- og Maskinforretnings produktprogram.

Åbent hus afholdes på Fælledvej 23 i Struer klokken 10.00 til 21.00. Regeringens Corona-anvisninger vil blive fulgt, og der kontrolleres Coronapas på dagen.

Vil du læse mere om udvidelsen i Struer-afdelingen:

Herborg udvider med større værksted i nord

Se også:

Herborg udvider med større værksted i nord