Farven i malersprøjten hos fabrikken i USA bliver udskiftet med rød farve. Mustang og Manitou er ejet af samme ejer, Manitou Group, men i fremtiden udgår mærket Mustang i Europa, men fortsætter i andre lande uden for Europa.
Hos importøren Scantruck i Skive og Ringsted. understreger salgsdirektør, Claus Bjerregaard, at maskinerne er de samme og bygget på den samme fabrik i USA, så kunden får det samme produkt, blot i ny farve.
Den nye røde farve kommer til at gælde for de knækstyrede minilæssere og skridstyret minilæssere på hjul og på bånd.
- De maskiner, der kommer til Danmark sidst på året fra Manitou Group i USA, har den nye farve og Manitou brandet, fortæller Claus Bjerregard.
Den nye farvestrategi skyldes, at Manitou-brandet står betydelig stærkere i Europa end Mustang-brandet, derfor ændringerne, fortæller salgschefen.
Ændringerne kommer også til at gælde i Sverige, hvor Scantruck også er importør af Manitou med hovedsæde i Stockholm.
Mustang-forhandlerne i Danmark får fremadrettet samme produkter, men under nyt navn og ny farve.
Navnet på den nye knækstyret minilæsser bliver, Manitou MLA Loader Articulater.
Skridstyret minilæssere beholder sine modelbetegnelser.