Efter de seneste tyverier af John Deere-autostyringsanlæg anbefaler John Deere, at de såkaldte gule Auto-Trac antenner afmonteres fra traktorerne ved fyraften, og tages med hjem under hovedpuden.

- Det er bestemt ikke drengestreger vi har med at gøre, fortæller Gert Freddy Jensen, servicechef hos den danske John Deere-forhandlere: Semler Agro.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er bestemt ikke drengestreger vi har med at gøre,

Gert Freddy Jensen, Semler Agro.

Han fortæller, at det er vigtigt at autostyringsanlægget meldes stjålet til forhandleren, som derefter kan indsende stelnummeret på anlægget til John Deere.

- Hos John Deere kan anlæggene spores, hvis de logger på RTK-signal i Region 2, som dækker Europa, fortæller servicechefen, som dog desværre også må indrømme, at tyvene med stor sandsynlighed går ind og laver frekvensstyringen om på anlæggene.

- Vi har endnu ikke fundet nogen af de stjålne anlæg, som er taget fra danske maskinstationer her i foråret eller i efteråret.

Under alle omstændigheder kan tyvene køre på det gratis SF1-signal, uden hatten sladrer til John Deere om, hvor den er i verden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sporing kan monteres

Gert Freddy Jensen fortæller, at man kan montere sporingsanlæg i de gule hatte, som kan hjælpe politiet på sporet af tyvene.

- Men det er der ikke mange der har tid til netop nu, hvor forårsarbejdet kører på fuld skrue, så vores bedste råd er, at tage hattene med hjem hver aften, sammen med telefonen og madpakken og lægge de gule hatte på natbordet.