Mange fødevareproducenter oplever i øjeblikket, at deres energiomkostninger stiger i takt med temperaturen udenfor falder. Men de færreste er måske klar over, at de relativt nemt kan begrænse energiomkostningerne ved at have fokus på isolering af varmerørene på bedriften.

- Manglende rørisolering er ofte en overset energisluger, som under de forkerte omstændigheder kan koste den enkelte landmand dyrt. Isolering af uisolerede varmerør kan altid betale sig, og det er som udgangspunkt den bedste kortsigtede investering, som man kan foretage sig på sin varmeinstallation, siger energirådgiver i LandboNords MiljøRådgivning, Rasmus Bardino Bredgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I de fleste tilfælde er en sådan investering forbundet med en relativ kort tilbagebetalingstid. Oftest kortere end to år, og det er en investering, som i bogstaveligste forstand varmer på budgettet.

- Typisk gennemgår vi bedriftens varmeinstallation, hvis vi har en mistanke om, at der ligger en besparelse og gemmer sig. Det gør der i de fleste tilfælde - desværre også i nyere byggerier, fortæller Rasmus Bardino Bredgaard.

LandboNords MiljøRådgivning giver dette reksempel på et resultat af en rådgivning:

Isolering af 767 meter varmerør af forskellig art på hele bedriften.

Samlet investering (inklusiv mandetimer): 97.560 kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Årlig besparelse: 45 ton halm.

Energisparetilskud: kr. 73.300 kroner.

Tilbagebetalingstid: 1,2 år.