Det er et imponerende og farvestrålende syn at se tulipanmarkerne i Holland, når de står i blomst i foråret.

De skrøbelige og værdifulde blomster stiller dog krav til det udstyr, som man kører med i marken. En hollandsk tulipandyrker fortæller, at han har stor succes med at køre med Alliance-sprøjtehjul.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Efter jeg har brugt dækkene, kan jeg sige, at Alliance A350 var det rigtige valg. Dækkene giver fantastisk afgrødebeskyttelse, komfort og greb, siger Laurens Maliepaard, der ejer gartneriet Maliepaard Bloembollen i Holland.

På gartneriet dyrker de 130 hektar tulipaner, og deres New Holland T6 160-traktor er udstyret med Alliance A350-sprøjtehjul på begge aksler.

- Dækkene giver en god beskyttelse for planterne, fordi dækkene har runde skuldre, mens radialkonstruktionen giver et længere aftryk og dermed mindre jordpakning, forklarer Angelo Noronha, der er chef for salg og marketing i Europa hos Alliance.