Med en fabrik i Spartanburg, South Carolina, USA udvider Trelelborg sin globale rækkevidde og åbner sin første nordamerikanske produktionsfacilitet.

Der er tale om en investering på 50 millioner dollars i anlægget, der skal producere radialdæk til landbrugsmaskiner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nordamerika er verdens største landbrugsmarked og er derfor særdeles attraktivt for os. Efterspørgslen på ekstra store landbrugsdæk, som Trelleborg er markedsførende indenfor, er stigende i regionen. Selvom vi allerede sælger vores produkter i USA og Canada er en lokal produktion ensbetydende med betydeligt mere gunstige betingelser, hvilket er med til at forbedre vores konkurrencedygtighed, siger Maurizio Vischi, President for Trelleborg Wheel Systems i en pressemeddelelse.

Produktionen starter ultimo 2015.