På 4Hs ekstraordinære Landsmøde i lørdags blev det med stort flertal vedtaget at sige ja til ny struktur i 4H.

Processen om ny struktur i 4H har været undervejs siden september sidste år, hvor 4Hs ledelse først præsenterede ideen. Målet er at 4H trods faldende muligheder for at søge midler, også i fremtiden kan tilbyde aktiviteter og rådgivning til unge i landbruget samt attraktive fritidstilbud til børn og unge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er selvfølgelig en sten, der er faldet fra hjertet, at 4H nu har sagt ja til projektet. Det betyder enormt meget, at vi sikrer 4Hs fremtid, og med et ja til strukturændringer, er det præcis hvad vi nu gør, fortæller formand Rikke Boss efter afstemningen.