En ny undersøgelse fra LandboNord viser, at vandet i landbrugene omkring Limfjorden kun udleder en tredjedel af den mængde kvælstof, som vandplanen for Limfjorden er udarbejdet på baggrund af.

Det oplyser LandboNord, der konstaterer, at vandplanen ikke tager udgangspunkt i virkeligheden for de nordjyske landbrug. Landbonord opfordrer derfor til, at vandplanenerne for Limfjorden ændres, så kravene til landmændene hænger sammen med den faktiske udledning af kvælstof.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Over 70 prøver bekræfter resultatet

Der er taget flere end 70 vandprøver fra dræn i landbrugsarealerne omkring Limfjorden, og de er nu blevet analyseret af DMU. De kvælstofværdier, der er fundet i vandprøverne fortæller, at landbrugene omkring Limfjorden kun udleder 30 til 40 procent af det kvælstof, som de får skyld for.

Jordbunden er anderledes

En af årsagerne, til at resultaterne afviger markant fra de værdier, der er angivet i vandplanerne, kan skyldes, at jordbunden omkring Limfjorden er væsentligt anderledes end den jordbund, som vandplanerne tager udgangspunkt i.