I over 20 år har 76-årige tidligere mælkeproducent Milton Nielsen fra Juelsminde i Østjylland kæmpet for sin ret til at producere mælk på en mælkekvote, som Danske Mejeriers Mælkeudvalg beviseligt tildelte ham tilbage i 1989.
Baggrunden er, at Milton Nielsen under et gårdskifte ikke får sin mælkekvote med over på sin nye gård - en situation de daværende regler ikke entydigt tager højde for.
Alligevel producerer han mælk på sin kvote i syv år, før Mælkeudvalget tager den fra ham og i stedet afregner 104.000 kroner for kvoten med den planteavler, som havde købt Milton Nielsens gamle gård.
Det blev startskuddet til en besynderlig mælkesag med forviklinger, svigt, anklage om dokumentfalsk, politianmeldelse, myndighedsflugt og en retssag, der over 20 år har kostet landmanden millioner af kroner i tab.
Det hvide cirkus
Det store mælkecirkus tager sin begyndelse, da Milton Nielsen i marts 1988 køber en ny gård og otte måneder senere vil flytte sin mælkeproduktion til gården.
Mælkeudvalget bekræfter i februar 1989, at det er i orden, at han får sin mælkekvote overdraget fra den gamle til den nye gård.
Imidlertid har Mælkeudvalget forinden også foreslået, at Milton Nielsen tegner en gensidig forpagtningskontrakt på fem år med den planteavler, der er køber til Milton Nielsens gamle gård.
Men kontrakten bliver aldrig taget i brug, og over de følgende to år vandrer der papirer frem og tilbage fra Mælkeudvalget, der skiftevis forlanger dokumentation for, at Milton Nielsen er mælkeproducent - og godkender, at kvoten er flyttet til den nye gård.
- Jeg er registreret som mælkeproducent på min nye gård, Skjoldgaard og kører en ganske almindelig mælkeproduktion, siger Milton Nielsen, som derfor aldrig selv er i tvivl om, hvorvidt han har kvoten i orden.
Sagen om den 65.000 kg mælkekvote ruller, da Mælkeudvalget uden varsel syv år senere tager kvoten fra Milton Nielsen og giver den til planteavleren, som købte Milton Nielsens gamle gård.
Ulogisk sagsgang
Den gård er i mellemtiden solgt videre - og er siden gået på tvangsauktion. Alligevel afregner Mælkeudvalget de godt 104.000 kroner for mælkekvoten med planteavleren.
- Det er stik imod al logik. En mælkekvote kan kun afregnes med en mælkeproducent. Hvis ikke det er muligt, burde kvoten gå tilbage til den nationale reserve i Mælkeudvalget, pointerer Milton Nielsen, som mener, at Mælkeudvalget overtrådte de gældende regler.
Den opfattelse er Arne Nielsen, revisor i Landbrugsrådgivning Syd og landmandens mangeårige revisor, umiddelbart enig i.
Mælkeudvalget begik en fejl, da de afregnede de 104.000 kroner for mælkekvoten med planteavleren, eftersom planteavleren aldrig har været registreret som mælkeproducent - og yderligere senere solgte både bygninger og noget af jorden fra på Milton Nielsens gamle ejendom, mener han.
- Betingelsen for overhovedet at erhverve en mælkekvote - eller overdrage en mælkekvote - er, at der skal ske en mælkeproduktion.
- Ved en sammenlægning var det reglen, at en opkøbt basisandel blev lagt sammen med en eksisterende - hvilket planteavleren jo i dette tilfælde ikke havde, siger Arne Nielsen og forklarer, at kvoten dengang fulgte jorden.
- Derfor er der også et misforhold i, at der ikke blev reduceret i afregningen af kvoten i forbindelse med, at planteavleren senere sælger to hektar fra den ejendom, mælkekvoten oprindeligt var tildelt, siger han.
Arne Nielsen peger på, at de daværende regler i øvrigt gav Mælkeudvalget vide rammer til selv at bestemme.
- Mælkeudvalget kunne i det hele taget selv afgøre i de enkelte tilfælde, hvorvidt de syntes at retningslinjerne for en overdragelse var opfyldt. Derfor er det helt hen i vejret at give en mælkekvote til en planteavler, fastslår Arne Nielsen.
Svigtet af landbruget
Uden kvote tvinges Milton Nielsen imidlertid til at betale for at få sin mælk hentet, indtil han får skruet ned for produktionen.
Milton Nielsen henvender sig til sin landboforening, der afviser ham, eftersom han har misligholdt sin forpagtningsaftale og ulovligt har leveret mælk uden kvote.
I Dansk Familie Landbrug bliver sagen efter Milton Nielsens opfattelse syltet, indtil han presser sagen over i responsumudvalget for økonomi og ejendomme, hvor han for første gang bliver præsenteret for to underskrevne skemaer, der anvendes i forbindelse med ansøgning om at udvide kvote og overførsel af kvote.
Men hverken Milton Nielsen eller den anden underskriver, planteavleren, erindrer at have skrevet under på ansøgninger om at overføre kvote - og endda endnu inden Milton Nielsen har overdraget sin gamle gård.
- Jeg har aldrig set de skemaer før, siger Milton Nielsen og peger på det paradoksale i, at det er et skema for mælkeproducenter, der har købt en gård, og som vil have kvoten til en fortsat mælkeproduktion - og altså ikke for planteavlere.
På den baggrund bliver Milton Nielsen anbefalet at anlægge en civil retssag for dokumentfalsk af kriminalpolitiet i Horsens.
Retssag starter
Herefter følger flere års papirgang om, hvordan retssagen skal kunne føres. Resultatet er, at den første erstatningssag en landmand har rejst mod EU-direktoratet for tab af mælkeindtægt på 3,6 millioner kroner påbegyndes i 2003. Sagen afgøres imidlertid til fordel for Mælkeudvalget, der frifindes i Vestre Landsret.
Det sker til trods for, at Landsretten erkender, at planteavleren hverken helt eller delvist opfylder betingelserne for have en mælkekvote.
Sagen afsluttet
I Mælkeudvalget har sagen ikke umiddelbart givet anledning til større eftertanke. Her betragtes sagen som afsluttet, og ledelsen har i dag ikke så mange kommentarer til forløbet.
- Retten har talt. Der har været en retssag, og den har vi vundet, siger Herluf Dose Christensen, afdelingsleder i Mælkeudvalget, som bekræfter, at han tilbage i midthalvfemserne var på Milton Nielsens mælkesag.
- Jeg kan ikke huske sagen så detaljeret længere. Men det er ikke sådan, at vi betragter rettens afgørelse som en sejr. Vi administrerer nogle regler. Det er dem, vi har forholdt os til, siger han og pointerer, at havde spørgsmålet været rejst i dag, havde det hele set anderledes ud.
- Reglerne blev senere ændret. I dag er de langt mere fleksible, påpeger Herluf Dose Christensen.
På spørgsmålet om, hvordan en planteavler kan erhverve en mælkekvote i en gårdhandel - frem for at lade kvoten gå tilbage til den nationale reserve, svarer Herluf Dose Christensen, at sådan var reglerne.
Han forklarer yderligere, at kvoten desuden blev lagt ind under planteavlerens samlede bedrift - derfor skete der ingen reduktion i den senere afregning.
Det sker til trods for, at betingelsen for at få en mælkekvote umiddelbart kræver en mælkeproduktion, og at det for Milton Nielsen ikke var muligt at lægge kvoten ind under sin samlede bedrift i de otte måneder, han ejede to gårde.
Politianmeldelse
Efter retssagen går Milton Nielsen til Horsens Politi med sin anklage om, at de ansatte i Mælkeudvalget har vidnet falsk i retten om deres rolle i sagen og især kammeradvokatens påstand om, at der eksisterer en ophørsordning.
- Den er aldrig fremlagt - og det fremgår heller ikke i skødet, at jeg har overdraget min mælkekvote sammen med gården, pointerer Milton Nielsen.
I 13 måneder cykler sagen frem og tilbage mellem Horsens og Viborgs politikredse, indtil statsadvokaten i januar 2005 afviser sagen.
Milton Nielsen klager herefter til Folketingens ombudsmand, som medgiver, at der er uregelmæssigheder i sagen. Alligevel dropper han at gøre mere ved det.
Sagen fortsætter rundt i forskellige administrationer i fem år, hvor Milton Nielsen flere gange skriver til den daværende justitsminister, til det lokale folketingsmedlem og til pressen - uden mærkbare resultater.
Det samlede tab af mælkekvote og for at have kæmpet mod den uret, der menes begået, har kostet cirka otte-ni millioner kroner, anslår Milton Nielsen, som for længst har erkendt, at det er sent for ham at producere mere mælk.
Men Milton Nielsen véd, at Mælkeudvalget begik en fejl - han véd, at Mælkeudvalget senere løj om det i retten. Han véd, at han blev svigtet af sine egne, af myndighederne og af retfærdigheden, og han vil altid blive ved med at mene - at han har ret...
Læs om hele Milton Nielsens mælkesag på http://www.maskinbladet.dk/artikel/maelkesagen-ingen-vil-rore
