I den nye udgave af Hyologisk, der udkommer på fredag, er vi på besøg hos Frank Johansen, direktør i driftsselskabet, Klitgaard Agro A/S, der har gjort sig nogle overvejelser om, hvordan selskabets svineproduktion, som han har det overordnede ansvar for, kan udvikle sig og ekspandere i fremtiden.
Driftsselskabet er i dag ejet af far og søn, Anders og Michael Bundgaard, som hver især ejer flere ejendomme, hvis jord og bygninger udlejes til Klitgaard Agro A/S. Frank Johansen er medejer af Civagaard A/S - et selskab, hvor svineproduktionen på Civagaard er placeret.
Der drives i alt 1.600 hektar jord og produceres 65.000 slagtesvin om året på ejendommene i Klitgaard Agro A/S. Med 2.100 søer på Civagaard produceres der 52.000 smågrise til selskabet. Det resterende antal smågrise op til de 65.000 slagtesvin indkøbes.
Der drives desuden to biogasanlæg og vindmøller i selskaberne.
Det er altså ikke helt ved siden af at påstå, at det er et af de pænt store landbrug i Danmark.
Spørgsmålet er, hvordan sådan et selskab skal videreudvikles.
Udvikling eller afvikling?
- Enten udvikler eller også afvikler man. Vi vil udvikle her på stedet, siger Frank Johansen.
- Som jeg ser det, er der flere muligheder:
- Vi kan fortsætte den nuværende drift, hvor Anders og Michael er i gang med et generationsskifte. Den proces styres af nogle struktur- og skattemæssige ting.
- Med den nye landbrugslov er der imidlertid også åbnet op for, at en videreudvikling af selskabet kan ske i en selskabskonstruktion med deltagelse af eksterne investorer for eksempel et pensionsselskab.
- Men det kan også være, at en nabo, der måske har 2.000 slagtesvinepladser, godt kunne tænke sig at blive partner i selskabet. Så får han de andele af selskabet, som den produktion, han bidrager med, løber op i.
- Ulempen ved at fortsætte som familieejet selskab er, at der ligesom hos godsejerne bliver klippet en del af selskabet, hver gang der skal laves et generationsskifte, fordi staten skal have arveafgifter.
- Når det gælder eksterne investorer, så er spørgsmålet, om de i det hele taget er interesseret i at investere i landbrug. Vi har jo ikke den bedste Track-record.
Afgive indflydelse
- Den sidste mulighed med at lade andre landmænd komme ind i selskabet er også interessant. Miljøtilladelser er begrænsende for produktionen, og kan man få lov til at samle dyreenhederne og udnytte dem bedst muligt i et selskab, vil det være en fordel for både landmand og natur. Man vil eksempelvis i højere grad kunne køre gyllen ud efter jordtype.
- Men det kræver selvfølgelig, at man er indforstået med, at man bliver en del af et større selskab, hvor man ikke har så stor indflydelse i forhold til at være en selvstændig producent, der bestemmer alt selv.
- Jeg har selv valgt den rolle. Jeg vil hellere være en del af et større selskab end at have en mindre bedrift selv. Strukturudviklingen går jo alligevel hurtigt, og fremtiden tilhører de store selskaber.
Læs mere i august-udgaven af Hyologisk, der udkommer fredag den 6. august. Bestil abonnement på 76207970 eller www.hyologisk.dk.
