Markante ændringer i principperne for den internationale handel, stigende pres på omkostningerne, ændret international arbejdsdeling samt en fortsat intensiveret kamp om kunder og forbrugere.

Præcis sådan ridsede Bent Claudi Lassen, formand for Danske Slagterier, fremtiden op i sin beretning til de delegerede på organisationens delegeretmøde 3. marts 2006 i København.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På den baggrund kunne formanden også konstatere, at det er en utrolig barsk, men også nødvendig udvikling og omstilling, branchen har gået og skal gå igennem.

Men selv i en tid, der tegner mørkt, er der lyspunkter. Et af dem var, at han kunne konstatere, at mund- og klovesygen i Brasilien samt fugleinfluenzaen kan føre til en højere notering end den, der blev fremlagt i november 2005.

- Om det bliver 20, 30 eller 40 øre, kan jeg ikke sige noget om endnu, fordi vi endnu ikke har mærket andet end en øget interesse for det danske svinekød fra Sydeuropa, hvor forbruget af fjerkrækød er gået markant ned, siger Bent Claudi Lassen til Maskinbladet.

Han understreger, at andelshaverne i Danish Crown og TiCan ikke skal forvente, at svineprisen går flere kroner op som følge af hverken fugleinfluenzaen eller mund- og klovesygen i Brasilien.

- Det betyder en del for os lige nu, at Rusland stadig ikke har åbnet for det brasilianske svinekød, konstaterer brancheformanden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mindre udsving i fremtiden

Selvom Bent Claudi Lassen ikke nævnte i sin mundtlige beretning, at svineproducenterne i fremtiden må vænne sig til 8,50 kroner pr. kg plus efter betaling i omegnen af 70 øre pr. kg, har dette budskab alligevel givet store forsidetyper.

- Det er mere interessant, om vi er konkurrencedygtige, end om prisen bliver på niveauet 9,20 kroner pr. kg inklusiv efterbetaling i fremtiden, pointerer han.

Både landmændene og virksomhederne skal være konkurrencedygtige, såfremt den danske svineproduktion skal have en chance i fremtiden.

Det vil sige, at der hos primærproducenten skal være det rigtige forhold mellem foderpriser, øvrige omkostninger og afregningen fra slagteriet.

Virksomhederne skal også være fremme i skoene og tilpasse sig. Det kan blandt andet ske ved at udflytte produktion, som er for løntung i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er allerede sket i et omfang, så medlemmerne af Danske Slagterier har over 15.000 udenlandske arbejdspladser. De danske anlæg skal desuden effektiviseres yderligere.

- Vi bliver nødt til at få skabt en hjemmemarkedsfordel på det tyske marked ved at være dér, understregede Bent Claudi Lassen.

Han pegede også på, at udsvingene i svineafregningen vil blive mindre i fremtiden.

- Vi skal ikke regne med, at den går fra lige godt seks kroner pr. kg til omkring 14 kroner, siger han til Maskinbladet.

Ikke flere svin

Det har i mange år været debatteret hvor mange svin, der kan og skal produceres i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alt tyder nu på, at produktionen i de kommende år frem til og med 2009 vil være på omkring 26 millioner årligt, hvoraf de cirka 4,5 millioner til den tid vil være smågrise, der eksporteres.

Antallet af slagtninger på danske svineslagterier vil ligge nogenlunde konstant på niveauet 22 millioner. Men fordelingen af slagtningerne vil forrykke sig.

- Vi har lavet en alt andet lige prognose, og sker der ændringer i landbrugsloven med hensyn til ejerkravet, kan eksporten af smågrise falde til fordel for større produktion af slagtesvin i Danmark, mener Bent Claudi Lassen.

Ny teknologi, der kan afløse kravet om at eje jord, gør det dog ikke alene.

- Vi skal også have myndighederne til at være langt hurtigere til at behandle svineproducenternes ansøgninger om udvidelser. Det er helt utilfredsstillende, at miljøgodkendelser tager så lang tid, siger formanden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han mener, at tiden skal ned på et halvt til et helt år, for at erhvervet kan udvikle sig.

SPF skal give overskud

Såvel SPF-Danmark som Hatting-KS kom ud af regnskabsåret 2004-2005 med betydeligt dårligere resultater end budgetteret.

Værst var det hos SPF, der landede på et underskud på 352.000 kroner mod et forventet overskud på 2,5 millioner.

Baggrunden for underskuddet er betragteligt højere udgifter til chaufførlønninger og driften af bilerne, som ikke blev modsvaret af tilsvarende højere indtægter.

Øvrige gager steg også med 905.000 kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- For indeværende regnskabsår forventer vi igen, at budgettet bliver fulgt, og at SPF-Danmark giver overskud, siger Bent Claudi Lassen.

Hatting-KS kom ud af regnskabsåret 2004-2005 med et overskud på 619.000 kroner mod et forventet overskud på 2,3 millioner kroner.

Her var det især gagerne og øvrige omkostninger, som løb fra det budgetterede, nemlig med henholdsvis 2,7 procent svarende til 1,8 millioner kroner og 16,5 procent svarende til 1,5 millioner kroner.