Koen bliver ofte omtalt som et stoisk dyr [stoisk, (af lat. stoicus), uforanderlig; behersket], og måske lige præcis derfor er det ofte svært at vurdere, hvor smertefulde forskellige lidelser er for køer.
I en undersøgelse fra 2012 blev der fundet stor variation imellem, hvordan både dyrlæger og landmænd vurderede smerteintensiteten for forskellige sygdomme (Thomsen et al. 2012). Generelt var de to grupper relativt enige, men svarene for de fleste lidelser var spredt fra 'ikke smertefuld' til 'ekstremt smertefuld'. Svarene i spørgeskemaundersøgelsen afspejler både køn og alder, men også erfaring med smerter, både egne smerter samt dyrs smerter.