Hos Anton Nielsen i Sindal cirka 12 kilometer øst for Hjørring er det Louise Christensen og Magnus Thomsen, der har ansvaret for grisene i farestalden. Selvom de samarbejder tæt, så er ansvaret alligevel delt sådan, at Louise har ansvaret for de mindste grise, og Magnus for de største grise.

Der har været store problemer med diarré hos pattegrisene hos alle gyltehold. Tre dage efter faring fik stort set alle gyltehold tynd og gullig diarré, som krævede antibiotikabehandling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi gav selvfølgelig alle grise dialyt samtidig med, at vi behandlede dem i tre dage, fortæller Louise Christensen og fortsætter:

- Grisene blev sat tilbage i nogle dage, og i nogle tilfælde fik gylten yverbetændelse, fordi pattegrisene ikke diede nok.

Diarréen kom stort set kun ved gylteholdene, og både Louise Christensen og besætningens dyrlæge Helle Kjærsgaard fra LVK mener, at det nok skyldes de antistoffer som de ældre søer når at danne.

På opfordring af dyrlæge Helle Kjærsgaard begyndte de på Nr. Brasholt at bruge produktet Carbovet gel, som er knust egetræskul på pastatube. Flere af de svinefaglige dyrlæger hos LVK har tidligere set effekt af Carbovet som pulver, der tildeles i foderet.

- Vi skal i gang med det femte faringshold nu, efter vi begyndte at bruge det, fortæller Louise Christensen og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi ser stort set ingen diarré længere, så vi er ret overbeviste om, at det har haft en positiv effekt.

Alle gylteholdene samt de hold med de mindste og skravlede grise tildeles det tykflydende kul i munden på anden levedøgn.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden allerede nu læses ved at klikke her.

Brugernavnet er dit abonnementsnummer, og adgangskoden er dit postnummer.

Ikke abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til den.