Det årligt tilbagevendende åbent hus arrangement hos PN Maskiner blev en succes. Nu kan virksomheden gøre status over dagen, blandt andet på, hvor sulte gæsterne var.

- Vi havde en god dag, hvor vi havde fornøjelsen af at have mange gæster hele dagen lang. Det er altid svært at måle, hvor mange besøgende man har en sådan dag, så vi bruger forplejningen som et pejlemærke. Der blev spist godt 630 liter suppe og godt 500 stykker skærekage på dagen, siger Ditte Lolk Laursen, der er marketingchef hos PN Maskiner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge hende var dagen var præget af en god stemning og en hyggelig summen af folk, der udvekslede erfaringer med kendte ansigter eller lærte nye mennesker at kende.

Et af de store tilløbsstykker var introduktionen af en bestemt type dæk.

- Der var stor interesse for nyheden med de helt store dæk som en af vores leverandører havde med. I det hele taget havde vi en god opbakning fra vores leverandører, der alle var mødt op og fik nogle gode snakke med vores kunder, siger Ditte Lolk Laursen.

PN Maskiner er en sønderjysk familieejet maskinhandler med fokus på have-park-, entreprenør- og landbrugsmaskiner, og har fuldt sortiment af New Holland produkter. Desuden er virksomheden medejer af Maskinhandler Indkøbsringen.