Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Sådan er de nye bremsekrav fra EU

Af Mogens Kjeldal - 16. mar. 2018 KL. 14:09

Fra årsskiftet er der indført nye bremsekrav, som giver anledning til overvejelser.

De nye krav til EU-typegodkendte traktorer (TMR traktorer) gælder både for almindelige traktorer og for bælte­traktorer og er gældende for alle nye traktorer.

Desuden gælder der nye regler for EU- typegodkendte påhængsvogne og påhængsredskaber, mens der er endnu ikke fastsat regler for EU- typegodkendelse af motorredskaber, såsom selvkørende mejetærsker, selvkørende finsnitter, selvkørende roeoptager m.fl. Endnu er der heller ikke regler for ophængte redskaber.

Kun for typegodkendte

Reglerne gælder kun for de køretøjer som er EU- typegodkendte og hvor der er krav om EU- typegodkendelse. Det er frivilligt om producenter af påhængsvogne og påhængsredskaber vil EU-typegodkende deres produkter, men det er de enkelte lande som fastsætter de nærmere bestemmelser. Der er dog en forventning om, at selv om påhængskøretøjerne ikke kræves typegodkendte vil fabrikanterne tilnærme sig EU - reglerne, herunder de nye regler for bremser, med henblik på at kunne følge med på markedet.

EU- typegodkendelse har intet med de nationale færdselsregler at gøre. Danmark kan fortsat have sine egne nationale regler. Reglerne om EU - typegodkendelse og reglerne i maskindirektivet stiller tilsammen kun krav om sikkerheden ved brug af påhængsvogne og påhængsredskaber.

Tre grupper

Der er tre grupper af traktorer, som er omfattet af de nye regler:

1. Op til 40 km/t

2. Fra 40 ? 60 km/t

3. Over 60 km/t

I Danmark har vi regler for at måtte køre 40 km/t med traktorer og påhængskøretøjer. Det er en frivillig ordning under de såkaldte Tempo 40 regler.

Vi har også regler for traktorer, som kører mere end 40 km/t. En sådan traktor skal indregistreres som vare- eller lastbil, afhængig af køretøjets vægt, og den skal følge alle de regler, som er gældende for kørsel med henholdsvis vare - og lastbil.

De nye bremsekrav følger tilnærmelsesvis bremsekravene til lastbiler. Der stilles nu de samme krav til hydrauliske bremser som til luft bremser. Bremsekravene er beskrevet i EU direktiv 2015/68 på 139 sider.

2- strengede hydrauliske bremser

1. Den ene tilkobling er den vi ?kender? som driftsbremsen. og som må yde op til 150 bar. Men skal kunne bremse et påhængskøretøj med en deceleration på 5 m/s2 ved 100 ? 120 bar.

2. Den anden tilkobling, ekstraledningen, yder i området 15 ? 35 bar. Den skal bruges til at udløse parkeringsbremsen og til at aktivere nødbremsen. Når trykket falder til under 12 bar, skal der ske en automatisk bremsning af køretøjet. Akkumuleringstanken træder i funktion ved parkering, og parkeringsbremsen udløses når motoren startes igen og der kommer tryk på ekstraledningen. Sker der trykfald i det hydrauliske system på grund af havari eller slangebrud, falder trykket i ekstraledningen. Falder trykket til under 12 bar aktiveres akkumuleringstanken og køretøjet nødbremser.

Bremsekrav til traktoren

Her gives et overblik til bremsekrav til traktoren:

??Driftsbremse, som med et pedaltryk på maksimalt 60 kg kan give traktoren en bremseevne på 5 m/s2, hvilket beregnes til en standselængde på 11 meter. Overstiger hastigheden ikke 30 km/h er kravet 3,55 m/s2.

??Parkeringsbremse, som kan holde traktoren på en bakke med 18 % stigning

??Nødbremse, parkeringsbremsen må fungere som nødbremse. Det er et nyt krav, at nødbremsningen skal være gradueret, både ved luft- og hydrauliske bremser, når traktoren kører mere end 40 km/h.

??Et 2?strenget (dual-line) bremseudtag, hvor ekstra­ledningen skal kunne præstere et tryk på 15 ? 35 bar. Det 2-strengede bremseudtag er en forudsætning for, at kravene til påhængsvogne og påhængsredskaber kan overholdes.

??Det er tilladt indtil 2025 at udstyre EU- typegodkendte traktorer med et ekstra 1-strenget (single-line) hydraulisk bremseudtag, som vi kender det i dag. Derved kan traktorerne anvendes til de eksisterende påhængs­køretøjer, hvis de forsynes med 1-strengs hydrau­liske bremser.

??Der skal være monteret bremser på alle hjul, med mindre traktorens maksimalhastighed ikke overstiger 30 km/h. Med automatisk indkobling i transmissionen anses alle hjul for bremsende, det gælder også for knækstyrede traktorer.

??Krav om gradueret bremsning på driftsbremsen igennem bremseudtaget, er ikke et nyt krav, men der er en forventning om, at gradueringen bliver mere præcis i forhold til 1-strengede udtag.

??Der gælder de samme krav til hydrauliske bremser som til luftbremser, men trykket i luftbremser er kun 6,5 bar.

??ABS-bremser på traktorer med en hastighed på over 60 km/h.

??Der skal være en elektrisk forbindelse til ABS og kontrol­funk­tioner af påhængs­køretøjets bremse­funktion, for eksempelvis at kunne advare, når trykket bliver for lavt i trykbeholderen.

??Krav om at bremse­pe­daler automatisk kobles sammen, når hastigheden over­stiger 40 km/h.

??Krav om at bremserne på påhængsvogn/påhængsredskab aktiveres, når hastigheden overstiger 12 km/h

??Der må højst efterspændes et køretøj med en samlet vægt (på hjulene) på 3500 kg, hvis det efterspændte køretøj ikke har egne bremser.

Krav til bremser på påhængsvogne og -redskaber

Her gives et overblik til bremsekrav til påhængsvogne og -redskaber:

??Lastafhængig bremser (ALB), dog undtaget hvis hastigheden er under 30 km/h og undtaget ved påhængsredskaber, som ikke ændrer last. Det er også tilladt med to indstillinger, med last og uden last.

??Traktorens håndbremse skal kunne bremse køretøjet.

??Parkeringsbremsen skal automatisk aktiveres, når køretøjet er spændt fra.

??Nødbremsen skal aktiveres, hvis vognen eller påhængsredskabet ?tabes?.

??Nødbremsen skal aktiveres, hvis hydraulikken svigter.

??Nødbremsen skal aktiveres, hvis der går ?hul på? en af hydraulikslangerne.

??Parkeringsbremse skal kunne aktiveres af en person, som befinder sig på jorden.

??Reaktionstiden må ikke overstige 0,6 s fra pedalen aktiveres til den fjerneste bremsecylinder sættes i bevægelse. Kan blive en udfordring ved 3- og 4 akslede køretøjer.

??Det er tilladt at forsyne påhængskøretøjer med påløbsbremser med en totalvægt på op til 8 tons, såfremt hastigheden ikke overstiger en maksimal konstruktiv hastighed på 40 km/t, hvis der er bremser på alle hjul. Er der ikke bremser på alle hjul må hastigheden ikke overstige 30 km/t

Overvejelser om valg af både luft og hydraulik

Når der købes ny traktor, kan der enten vælges bremseudtag for 2- strenget hydrauliske bremser eller 2 - strenget luftbremser kombineret med et 1- strenget udtag. Det er også muligt at vælge både 2- strenget luft og 2 - strenget hydraulisk udtag hos nogle traktorleverandører.

Vælges begge udtag koster det en beskeden merpris i forhold til luft kombineret med 1- strenget hydraulisk udtag, men så er man uafhængig i forhold til redskabsproducenternes valg. Og mn kan vælge den løsning man mest ønsker. Det er således nødvendigt at drøfte valg af bremseudtag grundigt med forhandler og leverandør.

Om man vælger luft eller hydraulik har ingen betydning for selve bremseevnen, og de tekniske krav er de samme. Med hensyn til vedligeholdelse og omkostninger er det ubekendt, om der er forskel på de nye to- strengede bremsesystemer. Traktorerne har i forvejen et hydraulisk anlæg og bremserne på traktorerne er også hydrauliske.

Bremseudtag med luft kræver en helt ekstra installation på traktoren, hvilken betyder en merpris ved køb af traktoren. Prisforskellen ved valg af luft eller hydraulik på påhængskøretøjerne er der endnu ikke mange sammenlignelige eksempler på.

2- strengede og 1- strengede

Når traktoren er forsynet med 2 ? strenget hydraulisk udtag ?opdager? den hvis der efterspændes et påhængskøretøj med kun en bremseslange og indstiller sig til opgaven. Indholdet i bremsedirektivet kan tolkes således, at der skal trykkes hårdere på bremsepedalen i forhold til de ?gamle? udtag. Hvordan fabrikanterne har tolket direktivet og hvordan det udmønter sig præcis i praksis savner en afprøvning.

Bremser på stort set alt

Det nye krav om, at der ikke efterspændes en ubremset masse på over 3500 kg efter en traktor betyder, at der fremover skal indkøbes påhængsredskaber monteret med bremser, med mindre påhængsredskabet vejer mindre end 3500 kg. Er der indkøbt en ny traktor med 2 ? strenget bremseudtag, vil det være en oplagt mulighed også at vælge et nyt påhængsredskab monteret med 2 - strenget bremsesystem og en bremseevne på 5 m/s2 således at køretøjet har mulighed for også at blive TEMPO 40 godkendt.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame